Abonnementsartikel

Den danske producent af brændeovne, Hwam, skal producere og har fået eneforhandling i seks lande af det engelske designmærke Chesneys, der designer havegrill og brændeovn i ét.

Slægtskabet med Hwams brændeovne er nært, idet produkterne fra Chesneys er opbygget som en brændeovn og selv sørger for varmen på terrassen, så længe der lægges brænde på.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Indbygget lun sommeraften

- Lige som i Danmark er sommeren i England ikke altid helt stabil. En varm dag kan afløses af en kølig aften, og her er den nye serie af havegrills med indbygget brændeovn løsningen, siger Stefan Hvam Pedersen, administrerende direktør i Hwam A/S.

- Den Chesney-designede havegrill er en kombination af den hyggelige brændeovn og en yderst effektiv grill med et væld af anvendelsesmuligheder. Ovnen fyres nemlig med trækul og/eller træ lige som en brændeovn og har på den måde sommervarmen indbygget, selv på en lidt kølig aften. Længe efter, at man er færdig med at tilberede maden på ovnens grillrist, sikrer den varmen, fordi strålevarmen fra ovnen fortsætter så længe, man har lyst. Man skal blot lægge mere brænde på.

Lejrbål og udekøkken i ét

Grill-ovnene fra Chesneys føjer dermed helt nye dimensioner til udendørslivet i sommerhalvåret. Når måltidet er tilberedt og serveret, fortsætter ovnen med at holde terrassen lun, og når mørket falder på, fortsætter hyggen i skæret fra flammerne bag ovnens store glasrude.

- Ovnen kombinerer det gammeldags lejrbål med et moderne udekøkken, siger Stefan Hvam Pedersen.

-Men modsat det åbne bål sker forbrændingen uden generende røg og gnister i omgivelserne - takket være ovnens skorsten, der leder røgen væk. Da træ samtidig er en CO2-neutral energikilde, kan man nu grille og nyde sommerlivet uden at belaste klimaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ovnene fås i forskellige modeller og størrelser med aftagelige sideborde og af andre praktiske detaljer. Alle modeller er bl.a. forsynet med et isoleret låg, så de kan fungere som kuglegrill, og både temperatur og grillens arbejdshøjde er regulerbar.