Abonnementsartikel

Traditionen for at vandre går helt tilbage til 1870'erne, hvor de første afmærkede ruter blev anlagt, og i dag er der glimrende mulighed for at hike og trekke over hele landet, fra Bøhmen i vest til Mæhren mod vest.

Ruterne slynger sig gennem smukke landskaber med skove og bølgende kornmarker, over vinmarker og langs floder, forbi middelalderborge og charmerende landsbyer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et populært sted at snøre vandreskoene er nationalparken ?eské ?výcarsko, det bøhmiske Schweiz, der udover at være hjemsted for sjældne dyrearter og bemærkelsesværdige planter også byder på et forunderligt eventyrlandskab med nåletræsskove og dybe dale, kløfter og stejle sandstensklippevægge.

De sidste indbyder naturligvis også til klatring, som der er også er en lang og stolt tradition for i Tjekkiet. Særligt sandstensområderne Labské piskovce, Adr?pa?sko-Teplické skalý samt ?eský ráj (Det Tjekkiske Paradis) i Bøhmen egner sig godt til klatring, men også ?eský kras (Den bøhmiske karst) og Moravský kras (Den mæhriske karst) nær Brno kalder på klatreentusiaster.

I det mæhriske karstlandskab finder man desuden en række spektakulære grotter, hvor myter om trolde og andre sagnvæsner lever i bedste velgående.

Styrkeprøve på floderne

Sommeren er også et perfekt tidspunkt at prøve kræfter med kano- og kajaksejlads eller rafting, der alle er populære sejlsportsdiscipliner i Tjekkiet. På professionelt plan hører flere tjekkiske padlere til den absolutte verdenselite.

Mindre kan naturligvis også gøre det, og man behøver ikke forudgående kendskab for at kunne nyde en adrenalinmættet tur på vandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Tjekkiet er kanosejlads koncentreret på floden Vltava med udgangspunkt i Sydbøhmens populære turistby ?eský Krumlov og Vy??í Brod, der bl.a. er kendt cistercienser-kloster samt på Ohre-floden med udgangspunkt i bl.a. kurbyen Karlovy Vary og Loket, der er én af Bøhmens mest maleriske middelalderbyer.

Whitewaterkanosejlads og rafting kan bl.a. dyrkes omkring Krkono?e v. ?plinder?v Mlýn og på Vltavaa neden for Lipno-dæmningen.

Aktiv ferie for livsnydere

Hører man til dem, der holder af at blive belønnet for sliddet - eller som bare gerne vil nyde livet i komfortable rammer - er der masser af gode muligheder på turen gennem det tjekkiske landskab.

For eksempel kan man indlogere sig på en række slotte i, hvad der med rette kaldes det bøhmiske paradis, herunder det romantiske barokslot chateau Lou?e? i det centrale Bøhmen eller Mcely Chateau, der er transformeret til et femstjernet øko wellness retreat.