Abonnementsartikel

Egentlig er der ikke tale om en nyhed, for ideen og udgangspunktet for det nye tilskudsfoder til heste, Horselux EcoCare, er 10 år gammelt. Men problemet med det tidligere produkt i den økologiske afdeling var, at det var lidt tør og kedeligt, da man ikke kunne bruge de normale tilsætningsstoffer. Det problem er nu løst, og Horselux er - i samarbejde med Vestjylland Andel - klar med deres nye økologisk tilskudsfoder til heste: Horselux EcoCare.

- Vi lavede økologisk hestefoder allerede i 2008, og i de 10 år, der er gået, har vi egentlig bare haft den som en del af vores sortiment, fortæller produktchef hos Miljøfoder i Ikast, Nina Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nu for alvor lyttet til, hvad kunderne har sagt og efterspurgt. Vi har blandt andet taget havren ud, og så har vi lavet den til pillefoder, og den er virkelig velduftende. Så det er vi meget spændte på, siger hun.

At dømme ud fra reaktionen hos de to Shetlandsponyer, der fik lov at smage det nye produkt, da Fritidsmarkedet var på besøg, er der nu ingen grund til at frygte hestenes reaktion. De små piller blev spist med stor iver, så det er nok nærmere hestenes tobenede venner, der skal overbevises.

Mange vil have økologi

Horselux EcoCare er så ny, at Miljofoder endnu ikke har fået så mange tilbagemeldinger på produktet, men at dømme efter den generelle store interesse økologi, så er der gode aspekter i det nye tilskudsfoder.

- Der er mange af vores kunder, der efterspørger andre former for økologisk foder, for eksempel hønsefoder, og en del af dem har også vist interesse for økologisk hestefoder, siger Nina Lauridsen.

- Vi er blandt andet blevet kontaktet af en økologisk institution fra Sorø, der fodrer deres heste med økologisk foder, og de har allerede købt en del.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Horselux Care indeholder naturligvis kun økologiske råvarer. Derudover er det tilsat vitaminer og mineraler, det har et lavt indhold af sukker og stivelse, og så er det havrefrit. Endelig er det tilsat Omega 3 og 6 fedtsyrer.

Miljøfoder er på Landsskuet med det nye produkt.