Abonnementsartikel

Møder man en hund på gaden, så er der 46 procents chance for, at den har en sygeforsikring. En ny undersøgelsen foretaget af YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring viser, at antallet af sygeforsikringer til dyr stiger i Danmark. Tallene i undersøgelsen er de højeste, siden Agria Dyreforsikring foretog de første målinger på området i 2011.

Tallene viser, at 46 procent af danske hunde er sygeforsikret, 14 procent af vores katte har en sygeforsikring, og 38 procent af danske heste er i dag sygeforsikret. For hestene er der næsten tale om en fordobling på få år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Del af familien

Direktør i Agria, Tine Antvorskov, er begejstret for tallene i YouGovs undersøgelse:

- De nye tal viser, at stadig flere danskere er optaget af at sikre, at vores kæledyr får adgang til korrekt og rettidig behandling, hvis sygdommen rammer eller uheldet er ude. Kæledyrene er en vigtig del af familien mange steder, og vi skal passe på dem, også når de kommer galt afsted. Jeg er derfor rigtig glad for fremgangen, først og fremmest på dyrenes vegne, siger Tine Antvorskov.

- Konsekvensen ved ikke at forsikre sit kæledyr er, at man betaler udgifterne ved sygdom eller skade selv. Her er aflivning desværre udvejen lidt for ofte, siger Tine Antvorskov.

I undersøgelsen svarer 21 procent af hundeejerne uden sygeforsikring, at de må se sig nødsaget til at aflive deres hund, hvis regningen fra dyrlægen kommer op på 5.000-7.500 kr. 34 procent af katteejerne uden sygeforsikring svarer, at udsigten til en høj regning betyder aflivning, og for hesteejerne er det 17 procent.

Valgfri forsikring

En sygeforsikring er valgfri. Den må ikke blive forvekslet med ansvarsforsikringen, som dækker de udgifter, kæledyret forårsager på andre mennesker eller deres ting. Ansvarsforsikringen er lovpligtig i Danmark, siger Tine Antvorskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

boa