Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Klar til Store Hestedag

Af boa -

  • 100590_1.jpg
  • 100590_2.jpg
  • 100590_3.jpg
  • 100590_4.jpg

Del artiklen:

Er du vild med heste, så er Store Hestedag i Roskilde arrangementet, du er nødt til at deltage i.

Hvis du er til ridning, hesteagility, kørsel, heste i fri dressur eller blot nyder heste i alle former, farver og størrelser er Store Hestedag arrangementet for dig og familien. Tilmeldingen til Danmarks største udendørs hestearrangement, som foregår 1.-2. september 2018 i Roskilde, åbner 1. juli på storehestedag.dk.

På hestedagen, som sidste år samlede over 23.000 besøgende, kan man opleve mere end 1.000 heste i aktion. Der er mulighed for at deltage i clinics og heppe på rytterne i Mounted Games og Sjællandsmesterskaberne i Pony Games, og der er der masser af mønstringer og bedømmelser inden for forskellige racer.

Hertil kommer konkurrencer i dressur, ridebanespring, Mounted Games og Subaru Cup, og i år er der også mulighed for at deltage i DM i Grooming, som præmierer den ekvipage, der er flottest stylet.

Alle heste og ponyer kan være med - uanset race, alder og kvalifikationer - og alle heste kan deltage i bedømmelser og konkurrencer. Både hest og rytter kan opstaldes på pladsen og nyde det sociale samvær med andre hesteglade folk.

Hunden er også med

Selv om arrangementet hedder Store Hestedag, så er der også plads den hundene. Faktisk er der masser af aktiviteter for hundefolket, blandt andet Agility, Lure Coursing, shows og raceudstillinger samt præsentationer af mange forskellige hunderacer, og du er velkommen til at medbringe egen hund.

Camping

Mange deltagere vælger at være med begge dage og campere på Dyrskuepladsen, så man også kan hygge i staldene om aftenen, tage en aftentur med hesten og få snakket sammen med de andre deltagere, der er lige så tossede med heste, som man selv er. Ifølge arrangørerne sælges campingpladserne efter først til mølle-princippet, så det er med at være hurtig evd tasterne, hvis du vil sikre dig et par dage sammen med andre hesteinteresserede.

Tilmeldingen af heste til Store Hestedag samt køb af campingpladser åbner som nævnet den 1. juli og foregår på storehestedag.dk.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame