Abonnementsartikel

Energifaktorerne bruges ved fastsættelsen af energimærket til at beregne behovet for tilført energi til bygningen. Da en stigende mængde af Danmarks energi kommer fra vindkraft, solenergi og andre vedvarende energikilder, kræver det generelt mindre energi at producere elektricitet og fjernvarme. Derfor har Energistyrelsen nedjusteret energifaktorerne for disse energikilder, så de afspejler den faktisk forventede energiforsyning i 2020.

For boligejerne betyder det, at det i nogle tilfælde vil kunne betale sig at investere i et nyt energimærke og få en bedre karakter, også selvom de ikke har fået nye vinduer eller har gennemført andre energiforbedringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjælpeværktøj på sparenergi.dk

Energistyrelsen har udviklet et hjælpeværktøj, der kan hjælpe bygningsejerne med at vurdere konsekvenserne af de ændrede energifaktorer i forhold til deres energimærke. Hjælpeværktøjet kan findes på sparenergi.dk.

Hjælpeværktøjet giver udelukkende en indikation af, om energimærket vil skifte karakter som følge af de justerede energifaktorer. Det kræver en fornyet energimærkning af bygningen at få et nyt energimærke baseret på de nye energifaktorer.

Boligejere, der for eksempel har en bolig til salg på grundlag af et eksisterende energimærke, kan med udgangspunkt i hjælpeværktøjet overveje, om de ønsker at investere i et nyt energimærke og derved drage fordel af de ændrede energifaktorer.

Boligejernes udgifter til fornyet energimærkning kan nedsættes med kr. 1.196 inkl. moms, hvis der foreligger en energimærkning af bygningen, som er udarbejdet i henhold til de gældende regler fra den 1. september 2006.

Eksisterende energimærkninger, der er udstedt før de ændrede energifaktorer er trådt i kraft, ændres ikke, og de vil fortsat være gyldige i hele mærkets gyldighedsperiode.boa