Abonnementsartikel

Når uheldet er ude og tyveknægten har været på spil, kan det ofte være et problem at få leveret nye ruder. Ofte står boligejere over for udfordringen, at det varer op til 3-4 uger, før nye vinduer og døre kan blive leveret. Det skriver Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

Akut behov

Lang leveringstid på nye vinduer og døre kan være en udfordring hos boligejere, der står med et akut behov. Det gælder eksempelvis efter indbrud, ændringer i byggeplaner eller større storme, som kræver en løsning hurtigst muligt - og her kan producenternes leveringstid til byggemarkederne være afgørende for, hvornår der igen er komfort og tryghed i hjemmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilpasse marked

Sådan lyder det fra vinduesproducenten Outline Vinduer, der som producent og et afgørende led i denne problematik har valgt at tilpasse sig markedet, efterspørgslen og ikke mindst boligejernes behov for at kunne få repareret skaden på kortest mulig tid.

- Leveringstiden kan gøre en stor forskel for mange, der i venteperioden efter en ulykke må klare sig med nødløsninger, forklarer salgschef Claus Petersen Koch fra Outline Vinduer.

Optimere processen

Virksomheden har derfor valgt at optimere en række processer i produktionen, så leveringen af døre og vinduer nu kan skæres ned til kun syv dage. Den korte leveringstid vejer helt klart op for den mindre merpris, som følger med, mener Claus Petersen Koch.

- Hvis man står i en akut situation, er det ikke altid, at man har mulighed for at vente de normale 3-4 uger på at få sine vinduer, og derfor er det vigtigt, at der også er et alternativ, når uheldet er ude.

Outline har 3 forskellige leveringstider, uanset hvilken vinduesløsning man har bestilt: Lyn Levering på 7 dage, Hurtig Levering på to uger og Normal Levering på 3-4 uger. Outlines vinduer bestilles gennem den lokale håndværker eller direkte hos byggemarkederne.