Abonnementsartikel

Det er ikke hver dag, at man ser en klassisk Ford komme under hammeren. Og man ser slet ikke 220 klassiske Ford-modeller med alt fra flere Model A og T til stationcars med træpaneler og klassiske busser.

Men det var lige hvad der skete fornylig, da verdens største private samling af klassiske Fords blev solgt af auktionshus Bonhams i Hillegom, Holland. Og prisen? Ja, den nåede op på over 45 millioner kroner i alt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Verdens største private samling

Den fantastiske samling af Ford-modeller er anerkendt som verdens største private samling af klassiske Ford-modeller. Samlingen dannede grundlag for Den Hartogh Museum i Holland, der i mere end 50 år blev kærligt passet og plejet af stifteren Piet den Hartogh.

Piets kærlighed for Ford startede, da hans far i 1924 købte en Ford Model T lastvogn. Da Piet voksede op begyndte han selv at købe klassiske Ford-biler, -busser og -varevogne, heriblandt en varevogn indrettet som popcornstand og en lastvogn der kørte på træ, fra hele verden.

Over 45 millioner kroner

Piet gik bort i 2010 - og for to år siden lukkede museet sine døre for offentligheden. Derfor satte Piets familie hele samlingen under hammeren i troen på, at de klassiske Ford-modeller skal ud i nye hjem, hvor de værdsættes ligeså højt, som de blev det i museet nær Amsterdam.

- Uden min far er det bare ikke det samme, fortæller Pieter Den Hartogh, Piets søn.

- Min far var en meget passioneret mand og han ville dele sin passion med alle. Alle bilerne i samlingen har været en rigtig stor del af vores liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele samlingen blev sat under hammeren hos det kendte auktionshus Bonhams i Hillegom, Holland. Alle Ford-modellerne blev solgt under en 10 timers lang salgsrunde, med bud fra hele verden. Det sammenlagte salg lød på ?6.157.353 (cirka 45.900.000 kroner). Den længste budrunde var på en 1905 Ford Model B Side Entrance Tonneau, der blev solgt for ?419.750 (cirka. 3.120.000 kroner), hvilket er mere end det syvdobbelte af hvad den blev værdsat til.