Abonnementsartikel

Tankerne kan let ledes hen på de farvestrålende blomsterkranse på pigernes hoveder på Hawaii, og måske er have hawaiibusk et meget bedre navn, end det officielle navn: syrisk rose. Faktum er, at både potteplanten hawaiiblomst og syrisk rose er samme slægt, og i modsætning til potteplanten, så klarer syrisk rose sig hele året i haven.

Når sensommerhaven skal boostes med flotte blomster, så er syrisk rose et godt bud på en busk, som godt kan få feststemningen op. De en - to m høje buske, der er oprette og slanke i deres vækstform, gør sig godt på en lun, solrig og læfyldt plads i haven eller ved terrassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan gør du

Plantning skal ske i veldrænet jord, der meget gerne må iblandes spagnum ved plantningen. Du kan plante forår, sommer og efterår.

Vanding i forbindelse med plantningen er nødvendig. Brug 10 liter vand umiddelbart efter, du har plantet. Opfølgende vanding er vigtig den første sæson i tørre perioder. Syrisk rose er relativt tørketålende.

Pasning med gødskning hvert forår - gerne fordelt på to gange, da det er en langsom starter. Hvis der er visne grene efter en hård vinter, skal de beskæres - ellers ingen beskæring. Dæk nye og unge planter med granris de første år.