Abonnementsartikel

Miljøstyrelsen har netop givet tilladelse til forskere ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience til at indfange og mærke op til ti danske ulve frem til foråret 2020.

Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har modtaget en bevilling fra Aage V. Jensens Naturfond til over to år at iværksætte GPS-mærkning af ulve i Danmark, og nu har Miljøstyrelsen givet dispensation til forskerne, så de kan indfange og mærke de fredede ulve med sendere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet er at opnå bedre viden om ulves adfærd og bevægelser i et tætbefolket og relativt skovfattigt land som Danmark. Derfor er ulvenes bevægelser i forhold til menneskelig beboelse og mennesker af central interesse. GPS-data giver nemlig mulighed for at se i hvor høj grad ulve undgår huse og reagerer på mennesker.

Hvordan reagerer ulve?

Forskerne kan nu begynde at undersøge hvordan ulve reagerer, når der for eksempel kommer enligt menneske vandrende i mod flokken. Den afstand ulvene vælger at forflytte sig på, når de bliver forstyrret, og den måde de reagerer på, kan nemlig bruges som udtryk for hvor sky de er. GPS-data kan også benyttes til at spore nedlagt bytte således at man kan få at vide hvor ofte ulve nedlægger større byttedyr og hvad de nedlægger. Alt dette forudsætter dog naturligvis, at ulvene først lader sig fange.

Når ulven er fanget

Indgrebet og den basale metode kan sammenlignes med en kort bedøvelse hos dyrlægen dog med den undtagelse, at dyrene ikke er bedøvet, men kroppen er lagt i dvale.

Alle fangne dyr undersøges for skader inden de slippes fri. Dette gøres så vidt mulig uden bedøvelse, men immobilisering vil blive benyttet i det omfang det skønnes nødvendigt af hensyn til at kunne frigøre og undersøge dyrene for skader.

Ulvedata med forsinkelse

Når ulven har fået GPS-halsbånd på, vil den blive sat fri. Halsbåndene, som ikke er specielt synlige på afstand, sender løbende data til en server over mobilnettet, ligesom halsbåndets logningsfrekvens løbende kan om-programmeres. Afhængig af hvor hyppigt der logges positioner vil et halsbånd have en batterilevetid på et til to år. Derefter falder det automatisk af, generhverves og kan derefter genbruges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Al datakommunikation med halsbåndet foregår over GSM-nettet, hvilket betyder at dyrene i det daglige ikke bliver forstyrret i forbindelse med dataindhentning. Som backup-system er alle halsbånd forsynet med VHF-signal i begrænsede timer af døgnet.

boa