Abonnementsartikel

Nu bliver det nemmere for haveentusiaster, gartnere, arborister og andre, der beskærer træer, at tage en stærk kædesav med til tops.

Sådan lyder det fra Makita, der sender en ny18V akku-kædesav på markedet. Den vejer blot 3,2 kg og har trods sin kompakte størrelse styrke til at løse mangte opgaver.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sværdlængden er på 25 centimeter, og en kædehastigheden er på 24 m/sek. Den nye sav bruger, som over 200 andre Makita maskiner, et 18V lithium batteri, der kan fås fra 1,5 Ah til 6 Ah.

Miljøvenlig

Den nye Makita DUC254Z er miljøvenlig med sin kulløse motor, der sparer omgivelserne for støj og generende udstødning. Den har ergonomiske greb, og saven er samtidig mere støjsvag og med færre vibrationer end en model på benzin.

Derudover har den overbelastningsbeskyttelse og kickback-bremse, ligesom kædejustering og justering af oliepumpen er enkelt at udføre.