Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Afklaring for solcelleejere

Af boa -

Del artiklen:

Energistyrelsen konkluderer, at flexafregning er den eneste gangbare løsning.

Flexafregning er den eneste gangbare løsning, konkluderer Energistyrelsen, efter at have undersøgt en række alternative løsninger for de årsnettoafregnede egenproducenter. Dermed gives afklaring til solcelleejere, andre egenproducenter samt netvirksomheder i sagen om flexafregning. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Flexafregning af elforbruget forventes ifølge styrelsen helt generelt at komme den almindelige forbruger til gode, fordi det bliver muligt at opnå en økonomisk gevinst ved at flytte sit elforbrug fra de dyre til de billige timer. Flexafregning forventes imidlertid at give de årsnettoafregnede solcelleejere og andre egenproducenter en meromkostning på mellem 200 og 500 kr. årligt, primært pga. øgede momsudgifter på indkøb af selve energien.

Alternative løsninger

I efteråret 2017 nedsatte energi-, forsynings- og klimaministeren derfor en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, om der findes alternative løsningsmodeller. Arbejdsgruppen blev ledet af Energistyrelsen og bestod desuden af deltagere fra Energinet og ministerens departement. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der var løsninger, som kunne give de årsnettoafregnede solcelleejere og andre egenproducenter vilkår, der svarer til de nuværende, uden at det ville give andre forbrugere en ekstraregning.

Umuligt at implementere

Arbejdsgruppen har konkluderet, at ingen af de identificerede alternative løsningsmodeller kan gennemføres blandt andet som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2016. Afgørelsen betyder blandt andet, at uanset om solcelleejere og andre egenproducenter overgår til flexafregning eller ej, så vil de ikke længere kunne opretholde en årsnettoafregning af momsen på elindkøbet.

Derudover er det arbejdsgruppens vurdering, at ingen af de identificerede alternative løsningsmodeller vil være juridisk eller omkostningsmæssigt mulige at implementere. Det skyldes, at de enten er i strid med lovgivningen, ikke vil kunne sikre uændrede økonomiske vilkår til alle årsnettoafregnede egenproducenter, eller at de efterlader administrative omkostninger, der langt overstiger meromkostningen.

Hverken flexafregning eller Landsskatterettens afgørelse ændrer på, at de årsnettoafregnede solcelleejere ikke skal betale elafgift og PSO for egenproduceret el.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame