Abonnementsartikel

Som regel er det ikke et problem at få det gamle oliefyr skiftet ud med en mere miljørigtig varmekilde. Vil man have jordvarme, skal man naturligvis have et stykke jord af en vis størrelse til at grave slangerne ned i, men hvis man eksempelvis vælger et pillefyr, så er der som regel ingen problemer med placeringen af fyret. De kommer efterhånden i så mange størrelser, at man sagtens kan få plads til det.

Men hvis ikke man vil løbe frem og tilbage med pillesække hver dag, så skal man selvfølgelig også bruge en pillebeholder. Det giver som regel heller ingen problemer. Med mindre man bor i et af Danmarks smukkeste naturområder ved den bugtende Haderslev Fjord. Så er man nemlig omfattet af så mange naturrestriktioner, at det knap nok er tilladt at opføre et hundehus.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Så hvad gør man så?

Alternativ løsning

For CN Maskinfabrik, Tiset, Gram, blev der tale om en noget alternativ løsning.

- Vores kunde ville gerne have et pillefyr, for i den ejendom, han havde købt, der var et oliefyr, og det kostede rigtigt mange penge at have kørende. Problemet var bare, at ejendommen ligger i fredede omgivelser, så det var ikke muligt at placere en tank eller anden form for beholder oven på jorden. Man må ikke bygge noget, der kan ses ude fra vandet af, siger Britta Rasmussen fra CN Maskinfabrik.

Heldigvis viste det sig, at der var en løsning.

- Sammen med ejeren vi ud af, at der lå en 25.000 liter stor olietank gravet ned i jorden. Så søgte vi om tilladelse til at bruge den som pillebeholder, og det fik vi lov til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var dog ikke ligetil at konvertere den store olietank. Først måtte man have fat i et specialfirma, der kom ud og rensede tanken. Derefter gik CN Maskinfabrik i gang med at bygge olietanken om.

- Først byggede vi nogle skrå sider op inde i selve tanken. De skrå sider fører ned til en pillerende, hvor vi monterede otte sugestudser, som så via pillefyrets sugesystem henter pillerne de 25 meter ind til selve fyret, fortæller Britta Rasmussen.

Minimal vedligehold

Fyret som blev sat op, er et 35 kilowatts HDG-pillefyr, som CN Maskinfabrik importerer fra en tysk producent. Ønsket var, at der skulle være et minimalt vedligehold, og her passer det fuldautomatisk fyr perfekt ind.

- Det tænder og slukker af sig selv, og asken bliver automatisk kørt ud i en askeskuffe, og fyret renser selv røgfladerne. Det vil sige, at man kan fyre med otte ton træpiller, inden askeskuffen skal tømmes, siger Britta Rasmussen.

En gang cirka hvert halve år kommer fyret dog og meddeler på et display, at askeskuffen skal tømmes, men bortset fra et enkelt tjek en gang om året, så er der ingen yderlige vedligehold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke gratis at skifte et gammelt oliefyr ud med et nyt pillefyr, men afhængig af hvilken model man vælger, så kommer pengene hurtigt tilbage igen. Groft sagt halverer man som minimum varmeudgifterne, og for de flestes vedkommende betyder det, at investeringen er betalt tilbage på mindre end fem år.

Og så skal man jo lige huske på, at man gør miljøet et kæmpe tjeneste ved at gå fra fossile brændstoffer som olie til CO2-neutrale træpiller. Så det er godt for både pengepungen og miljøet.