Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nye jægere kan komme på gratis jagt

Af boa -

Del artiklen:

Er du ny jæger, så tag med Naturstyrelsen på nyjægerjagt. Der er åben for tilmeldinger, og der er fortsat ledige pladser over hele landet.

Den 1. oktober gik jagtsæsonen ind på rådyr, skovsneppe og fasan. Og for tusindvis af jægere er det den første jagtsæson, efter de har taget deres jagttegn og bestået haglskydeprøven. Igen i år er der mulighed for at komme på de såkaldte nyjægerjagter, der bliver afholdt i statens skove af Naturstyrelsen.

På en nyjægerjagt kan nye jægere både få de første konkrete erfaringer med at gå på jagt samtidig med, at de får en god introduktion til både sikkerhed og god skik på jagter. Nyjægerjagterne bliver afholdt fra slutningen af oktober og frem til midt i januar næste år.

Tilbuddet om at komme med på en nyjægerjagt gælder i 18 måneder efter, at man har bestået haglskydeprøven. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen vil godt 3.200 jægere få tilbud om at deltage i en nyjægerjagt. Nyjægerjagterne er finansieret via jagttegnsmidlerne. Nyjægerjagter er hagljagter, og jagterne bliver afviklet på hverdage af hensyn til skovens andre gæster.

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding sker via Mit jagttegn, hvor du på fanen "Jagter" kan se, hvor der er plads på nyjægerjagter.

Du skal have bestået jagtprøven efter den 1. januar 2015 og efterfølgende have bestået haglskydeprøven. Der bliver via E-boks sendt en direkte besked ud til alle, der opfylder ovenstående betingelser, med tilbud om at deltage i en nyjægerjagt. Du kan frit vælge, hvor i landet du vil med, så længe der er ledige pladser.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame