Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Husk skraldespanden og undgå svinepest

Af boa -

Del artiklen:

Rester fra madpakken kan smitte vildsvin med afrikansk svinepest.

Afrikansk svinepest kan trives fint i for eksempel en rest fra et stykke flæsk eller pølse. Hvis inficeret kød bliver smidt i naturen og spist af et vildsvin, så er Danmark ramt af svinepest, og svineeksporten til lande udenfor EU lukker ned.

Derfor sætter Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen nu nye skilte op på en lang række rastepladser, der på syv sprog fortæller, at man skal huske at bruge skraldespanden.

Souschef i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard siger, at risikoen i sagens natur er klart størst, når det drejer sig om mad direkte fra områder som Polen eller Rusland, der er ramt af svinepest. Han vurderer, at smittet madaffald, der havner i maven på et vildsvin, udgør den største trussel for, at sygdommen spreder sig til Danmark.

- Der er mange eksempler på, at smitten kan sprede sig over lange afstande via madaffald. Derfor er det vigtigt, at madrester ikke ligger og flyder i naturen, siger Stig Mellergaard.

På 32 rastepladser

Det er også en af grundene til, at vi ikke kan risikere at have en stor bestand af vildsvin i Danmark. Et stykke flæsk med svinepest udgør nemlig ikke en risiko i sig selv. Det er først, når vildsvinet snuser sig frem til det og æder det, at vi har balladen.

Skiltene bliver i første omgang sat op på 16 rastepladser langs motorvejene mellem Kolding og Padborg og Kolding og Esbjerg samt på 16 rastepladser langs de tosporede veje op til Grindsted-Varde området.

Kontorchef i Naturstyrelsen, Mads Jensen, fortæller, at Naturstyrelsen også sætter skraldespande op, som er bedre sikret mod vildsvin.

- I Naturstyrelsen arbejder vi med en lang række tiltag, som skal forhindre, at afrikansk svinepest når til Danmark, og vi er netop nu ved at opsætte vildsvinesikrede skraldespande på Naturstyrelsens arealer i Sønderjylland. I forlængelse af det, er det vigtigt, at vi også får informeret de mange gæster, som nyder madpakken på statens naturområder om, at madresterne ikke skal smides i naturen. Selv om mad er et organisk materiale, der hurtigt bliver nedbrudt i naturen, kan det udgøre en stor smitterisiko i forbindelse med afrikansk svinepest og skal derfor i skraldespanden, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Afrikansk svinepest er en dødelig virus, som rammer alle typer svin (også vildsvin). Sygdommen kan ikke smitte mennesker. Der har aldrig været konstateret afrikansk svinepest i Danmark.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame