Abonnementsartikel

Jacob Skals fra Munkbro Svineavl ved Holstebro vil skabe opmærksomhed om problemet med de offentlige vandforsyningers monopol. Han føler sig stavnsbundet til vandværket.

- Jeg vil gerne være med i fællesskabet, men er bestemt ikke tilfreds med prisen. Prisen afspejler ikke forbruget, siger Jacob Skals medejer af Munkbro Svineavl som bruger 60.000 m3 vand om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil gerne være med til at levere billig vand til byen, men det bliver bare for dyrt for mig, slår den 36-årige landmand fast.

Hvis Munkbro Svineavl lavede egen boring eller kunne få vand fra Lemvig kommune, 20 km fra ejendommen, vil vandregningen være mere end halveret. Egen boring kommer dog ikke på tale, da Holstebro kommune konsekvent giver afslag på ansøgninger om egen boring.

- Vestforsyning har monopol for de sætter selv prisen, og den er hverken erhvervsvenlig eller retfærdig, det er frustrerende, siger Jacob Skals.

Godt under landbrug

Holdningen fra Landbrug og Fødevarer er, at vandforsyningerne bliver nødt til at være mere konkurrencedygtige på priserne.

- Det er ikke fair, at landmændene skal betale så høj en pris og dermed dække de andre forbrugeres omkostninger. Landbrug er storforbrugere, derfor er det billigere for vandværkerne at levere vand til dem. Hvis de får mulighed for at træde ud af forsyningen, vil det give større incitament til vandværkerne for at sætte priserne ned eller lave en pristrappe der afspejler forbruget, siger Henrik Borg Kristensen chefkonsulent for Miljø og Bæredygtighed hos Landbrug og Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug og Fødevarer oplever ofte, at landbruget har svært ved at få kommunens tilladelse til egen boring.

- Henvendelser fra Dansk Brøndejerforening og vores medlemmer peger på, at kommunerne opretholder de offentlige forsyningers monopol på vand. Argumentet for afslag er ofte økonomien i forsyningen. Landbrug betyder flow og forbrug, og det er alt andet lige en fordel for både forsyningen og forbrugere, at der sikres frisk vand, forklarer Henrik Borg Kristensen.

Indsamler data

Den lokale folketingspolitiker Thomas Danielsen (V) er formand for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Han forklarer, at Folketinget ikke vil drive vandværker.

- Jeg ved dog at der er store forskelle på vandværkernes priser. Derfor er vi ved at samle data ind fra kommuner og forsyninger over hele landet, så vi får overblik over hvordan lovgivningen fortolkes. På baggrund af det finder vi ud af om der er behov for et hyrdebrev, siger Thomas Danielsen.

Allerede i november 2016 opfordrede Danske Vandværkers landsformand Ole Wiil i en leder i Vandposten, til at kigge priserne efter i sømmene for at se, om de er rimelige. Han skriver, at det giver god mening at række hånden ud til landmanden for at finde en god løsning ved at justere prisen og eventuelt give nogle favorable storkundevilkår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prismodellen tages op

Munkbros vandleverandør er Vestforsyning i Holstebro. Formand og byrådsmedlem Nils Ulrik Nielsen forklarer, at det er en kommunal beslutning, at alle skal være tilknyttet den offentlige vandforsyning.

- Det er en gammel beslutning, og jeg ved ikke hvordan det udvikler sig i fremtiden. Men jeg ved at vi her hvert efterår kigger på vores prismodel. Vi har haft store anlægsudgifter i vores opland, og har i Holstebro bygget nyt centralt vandværk. Dette vandværk skal blandt andet forsyne Arlas mejerier. Vi vægter forsyningssikkerheden til vores fødevareproducenter højt, men vi drifter stadig konkurrencedygtigt. Landbrugets krav om rabat er et rent fordelingspolitisk spørgsmål. Hvis storforbrugere skal have rabat, så er det kun ?fru Jensen? til at betale, og det bliver en sag for byrådet. Det er ikke umuligt at vi kan gå ind i dialogen om egen boring, men omkostningerne til rørføringen ud til landmanden er jo finansieret, den skal i så fald betales, siger formand for Vestforsyning Nils Ulrik Nielsen.

Arla er den største fødevarevirksomhed i Holstebro og får vand både fra egen boring og Vestforsyning.