Abonnementsartikel

Mange danskere har det bedst med at ordne hjemmets håndværksopgaver selv, og går ikke af vejen for blandt andet at tætne og isolere vinduer med fugeskum, male garagegulvet og giver bordpladen en omgang lak.

Gør-det-selv folket bør imidlertid ofre lidt tid på at undersøge, hvad det er for et produkt, de står med i hånden i byggemarkedet eller hos farvehandleren. I sær hvis der er tale om visse typer maling, lak og lim, fugeskum og kemisk træ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøstyrelsen har set nærmere på et udvalg af de gør-det-selv-produkter, som man bruger til renoveringsprojekter i hjemmet. Undersøgelsen viste, at flere af produkterne afgasser kemiske stoffer, der udgør en sundhedsrisiko ? både under selve arbejdet og op til fire uger efter. Mens nogle af stofferne kan irritere hud og slimhinder, så kan andre, når man indånder dem, give svimmelhed, hovedpine og øge risikoen for kræft. Derfor handler det om at beskytte sig.

- Når man står nede i byggemarkedet eller farvehandleren med et produkt i hånden, så er det måske ikke altid til at gennemskue, om man bør have et åndedrætsværn på for at beskytte sig selv mod organiske dampe. Derfor har vi lavet tre tommelfingerregler, som gør-det-selv folket kan benytte sig af, siger Louise Fredsbo Karlsson fra Miljøstyrelsen.

Tre tommelfingerregler

De tre tommelfingerregler, som Louise Fredsbo Karlsson hentyder til, er kernen i oplysningskampagnen "Gør-det-selv som en professionel", som Miljøstyrelsen netop har lanceret med handyman Kuno Bonne som frontfigur. De gode råd handler blandt andet om at holde øje med faremærker og MAL-koder på produkterne.

Miljøstyrelsen sætter nu gang i flere undersøgelser af udvalgte gør-det-selv-produkter, som skal give mere detaljeret viden om de stoffer, der frigives, når man bruger produkterne.

Hvornår skal åndedrætsværnet på?

1. Hvis produktet har faremærket "Alvorlig sundhedsfare"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se efter om det produkt, du vil bruge er forsynet med faremærket "Alvorlig sundhedsfare" på etiketten. Det er nemlig et signal om, at du gør klogt i at tage en maske på. Nogle af produkterne med dette faremærke kan indeholde stoffer, som kan være sundhedsskadelige, hvis du indånder dem. For eksempel vil alle terpentinbaserede produkter have dette faremærke.

2. Tjek MAL-kode

MAL-koden finder du på emballagen. Koden består af to tal med en streg imellem. Den fortæller, hvordan du skal beskytte dig mod den sundhedsrisiko, der kan være ved at arbejde med produktet. Jo højere tal, des større behov for beskyttelse. Hvis tallet før bindestregen er 2 eller opefter, så skal du finde åndedrætsværnet frem.

Er det vandbaseret

Tag også åndedrætsværn på, hvis produktet, du skal bruge ikke er vandbaseret. Som for eksempel kemisk træ, fugeskum og nogle former for limprodukter. Det gælder især, hvis du skal bruge produktet på større flader i længere tid. Efterspørg eventuelt vandbaserede alternativer til produkter, der er baseret på opløsningsmidler.