Abonnementsartikel

De fleste hvalpe er livlige med mod på livet, men på trods af det besøger hver tredje hvalp dyrlægen i løbet af sit første leveår på grund af skader og sygdom. Med mere viden kan hvalpeejere undgå farlige situationer og tage ansvar for hvalpens velvære.

- Selvfølgelig skal man gå til dyrlæge, hvis hvalpen bliver syg. Men mange skader og sygdomme kan forebygges i hjemmet. Gennem øget viden og med den rette støtte, når det er nødvendigt, ønsker vi, at flere hvalpeejere skal føle sig mere trygge, fortæller Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Almindelige årsager, der kan forårsage problemer for hvalpen er, eksempelvis, udskiftning af foder, at den spiser eller tygger i noget uhensigtsmæssigt, får for lange kløer eller overdreven rengøring af ørerne. Et tip er at undersøge hvalpens krop hver dag og se efter eventuelle ændringer. Nogle gange er det nok at konsultere en fagperson per telefon og selv tage sig af hvalpen derhjemme.

Spørg kyndige

- Bekymrede hvalpeejere kan spørge sig til råds hos deres opdrættere, som ofte er kyndige og vant til de mest almindelige hvalpesygdomme. Det kan også være betryggende at få lidt veterinærfaglig hjælp gennem "Spørg Dyrlægen", hvor dyrlægerne har svaret på dyreejeres spørgsmål, siger Tine Antvorskov.

Hvalpe- og andre dyreejere, får gratis rådgivning og gode tips fra Agrias dyrlæger i "Spørg Dyrlægen" på Agrias hjemmeside. For spørgsmål om pleje og håndtering er det altid en god ide at kontakte opdrætteren eller anden hundekyndig person.

Det er altid vigtigt at kontakte en dyrlæge i akutte tilfælde, for eksempel hvis hvalpen har forværret almentilstand, mistet lysten til at spise og drikke, hvis temperaturen stiger til 39 grader, eller hvalpen har vedvarende eller blodrelateret opkastning eller diarré.