Abonnementsartikel

Selv om husene rundt om i det danske landskab generelt er blevet større - og haverne mindre - så er det stadig de færreste, der ønsker at sætte et helt værelse af til et fyrrum. Derfor er udfordringen for producenterne af pillefyr da også at gøre dem mindre og mindre, samtidigt med, at de også helst skulle blive mere og mere effektive og miljøvenlige.

Når Agromek skydes i gang den 27. november i Herning, så er MGM-Boilers klar med to brandvarme nyheder, faktisk er de så nye, at de kun lige når frem i sidste øjeblik til den store messe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre end et køleskab

Der er tale om to nye serier af pillefyr. Den ene serie er en videreudvikling af Easy-serien, der er et super kompakt pillefyr. De nye Easy-modeller er blevet presset endnu mere ned i størrelse, så de med en bredde på under en halv meter fylder mindre end et almindeligt køleskab.

- Det nye pillefyr er klar til brug, når det ankommer. Du ruller det simpelthen ind på en sækkevogn, og to timer efter er det klar til at lave varme, siger Karsten Jørgensen fra MGM-Boilers, der er importør af MGM Pillefyr.

- Og så har det nye Easy-pillefyr en tekniske nyskabelse. Den har en såkaldt vandrebund, hvor den renser brændeovnen. Men hvor de fleste andre bruger en motor og følere til at rense bunden, så har vi lavet et system, hvor der ikke er nogle mekaniske dele. Og det betyder, at der ikke er noget, der kan gå i stykker hen ad vejen, siger Karsten Jørgensen.

Nyt luksusfyr

Den anden serie, der er en videreudvikling af MGM-Boilers normale luksusfyr, er blevet presset ned fra at fylde 1,6 kvadratmeter til nu kun at fylde en enkelt kvadratmeter.

- Derudover har vi forbedret ydeevnen med seks procent, og det har fået 30 procent større magasin, siger Karsten Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye luksusmodel har fået navnet Prestige, og som noget nyt kan den fås uden tank, og så fylder den endnu mindre. Begge de nye serier har modeller fra 15 - 25 kilowatt.

Du kan finde MGM-Boilers på stand E 4062.