Abonnementsartikel

Det skal være nemt. Og det skal være sundt for dyrene og de personer, der passer dem.

Så enkelt kan filosofien bag CN Agros landbrugsproduktion beskrives. Ordene kommer fra Christian Nørgaard, ejer af firmaet, der for 30 år siden startede med at producere foderhække, men som i dag har et meget større sortiment og omkring 18 medarbejdere - det svinger lidt efter årstiden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi startede for 30 år siden med at producere foderhække, og så udviklede det sig. Filosofien er at gøre det nemmere for både dyr og mennesker - og samtidigt undgå spild, siger, Christian Nørgaard.

De første år af firmaets levetid blev foderhækkene produceret hos naboen, men på grund af travlhed måtte Christian Nørgaard selv overtage produktionen, som i dag sker fra adressen i Nykøbing Mors.

Som med alle andre firmaer, så skal man være klar til at følge udviklingen og slå til, når lejligheden byder sig, og for CN Agro er netop denne evne en del af firmaets succes.

- På et tidspunkt var der problemer i landbruget med kalvedødelighed, så begyndte vi at lave huse og kalvebokse til at stå udenfor. Og når kalvene kommer ud i den friske luft, så undgår de mange sygdomme, fortæller Christian Nørgaard.

Jagtvogne ved en tilfældighed

Kalveboksene blev en stor succes, og for nogle år siden dukkede så endnu en ny mulighed op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi begyndte at lave jagtvogne for en seks, syv år siden. Det var egentlig lidt tilfældigt, og de første fire lavede vi til Norge, siger Christian Nørgaard.

En jagtvogn er overdækket vogn, der mest af alt minder om en bus. Den er udstyret med sæder og indretning efter kundens ønske, og den trækkes typisk gennem landskabet af en traktor.

- Så skete der det her i Danmark, at der var nogle ulykker med nogle gamle jagtvogne. Det betød, at der blev strammet op på reglerne, så det var ulovligt at køre med de vogne, uden at de var indregistrerede. Og da vi havde erfaring med indregistrering af jagtvogne i Norge, hvor der er meget skarpe restriktioner på området, så kunne vi jo fortsætte med den produktion herhjemme.

Godt koncept

CN Agro producerer både jagt- og turistvogne, og hver jagtvognen bruges til at fragte jagtselskaber, så kører turistvognene typisk rundt i naturområder, hvor det kan være svært at komme frem, enten på grund af vand eller uvejsom skovterræn.

- Det har været et rigtigt godt koncept. Vi har haft rigtigt travlt på det sidste. De typiske kunder til jagtvognen er jagtselskaber og store godser, hvor folk for eksempel kommer fra udlandet for at gå på jagt, og turistvognene er ofte til skov og naturområder i landet, hvor rutebilen ikke kan køre længere på grund af terrænet, siger Christian Nørgaard..

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fendt-vogn

Det er dog ikke kun jægere og turister, der har glæde af de egenproducerede vogne. Ved CN Agro holder sidste skud på stammen af vogne klar til levering. Det er en vogn, der er udviklet til traktorproducenten Fendt, og den er speciallavet til at køre med kunder, når Fendt-forhandlerne i Danmark afholder demonstrationer i marken.

- Fordelen er, at tidligere, når man for eksempel demonstrerede en plov, så kunne kunderne se den komme kørende forbi og forsvinde. Nu kan de sidde ved siden af og følge den arbejde på hele marken, siger Christian Nørgaard.

Kalvebokse, fodertrug og foderhække udgør stadig en stor del af firmaets produktion, men herudover har CN Agro udviklet og sælger udendørs huse og hytter til både heste, kvæg og grise, der ses mange steder i det danske landskab. Og så er der selvfølgelig vognene, der i dag transporterer alt lige fra kvæg og grise til turister og jægere.