Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hurtig, billig og brugbar

Af Bo Andersen -

  • 102331_1.jpg
  • 102331_2.jpg

Del artiklen:

P. Lindberg har stor succes med deres prisbillige Linhai 150, der både er til leg og arbejde.

De senere år har den lille firhjulede ATV vundet indpas hos rigtig mange mennesker i Danmark - af naturlige årsager primært hos folk, der bor på landet. For mange professionelle firmaer, som anlægsgartnere, skovbrug, stutterier og landmænd, er ATV'en blevet en uundværlig del af det daglige arbejde, men i takt med maskinens udbredelse har den også vundet plads i mange private personers hjerter.

Der er typisk tale om folk, der bor på landet og eksempelvis har et mindre fritidslandbrug med et par heste, får eller geder eller bare en stor ejendom, hvor der er masser af ting, der skal transporteres.

Og som med så mange andre ting, så kigger man jo på pengepungen, når der skal investeres i en ATV, som nogle kalder et stykke legetøj og andre kalder en professionel maskine. Tjekker man de traditionelle, kendte mærker på markedet som Polaris, SMC, Arctic Cat, Honda og Yamaha, så starter prisen for en voksenmaskine typisk ved de 30.000 kroner. Men hvad nu, hvis man ikke har brug for alle de kræfter og finesser, som de store maskiner kommer med, hvad gør man så?

Både sjov og arbejde

Der er faktisk ikke så mange muligheder, i hvert fald ikke, hvis man gerne vil have muligheden for at bruge maskinen i det daglige og ikke blot til at race rundt på en bane med.

Hos P. Lindberg i Vejen er valget af ATV faldet på den kinesiske producent Linhai. Og herfra er der faktisk mulighed for at få en fornuftig og billig maskine til både sjov og arbejde.

- Vores Linhai 150 er yderst populær. Den er nem at køre, og man får simpelthen ikke billigere transportmiddel i denne boldgade, siger Jørn Mathiesen, teknisk chef hos P. Lindberg.

ATV'en med det fulde navn Linhai M150 T3A er blandt andet solgt i stort antal til landmænd, der har brug for en kvik maskine til at tjekke hegn, inspicere kreaturer og så videre med. Med andre ord dagligt arbejde, hvor man ikke skal bruge store maskiner, men derimod muligheden for at komme hurtigt ud over markerne.

- Den model vi har lige nu hedder T3A, og det betyder, at den kan indregistreres som traktor. Det vil sige, at den må køre på offentlig vej, så man kan krydse veje eller lige smutte ned på genbrugspladen, siger Jørn Mathiesen.

Nye regler

Den populære, der kan fås til lige under 20.000 kroner, får sig snart en konkurrent. For at gøre modellen endnu billigere, har P. Lindberg bestilt en sending nye maskiner, der ikke kan indregistreres.

- Vi går og venter på at få en helt ny levering af modellen hjem. Den er nøjagtig mage til - med samme specifikationer og udstyr - men den kan ikke registreres som traktor. Det betyder dog blot, at den bliver endnu billigere og dermed endnu mere attraktiv for mange, der ikke har brug for det helt store udstyr, siger han.

Med den nye pris ryger modellen ned på 17.500 kroner inklusiv moms. Men så skal man til gengæld huske på, at den ikke må køre på offentlig vej, men skal holde sig indenfor privat område.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame