Abonnementsartikel

En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet. Her kommer en opskrift på fuglekugler, som er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse:

Det skal du bruge:

Kogler (fyrrekogler er mest egnede)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Natursnor

Økologisk fedt

Økologisk havregryn

Sådan gør du:

Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, indtil de har åbnet sig.

Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens skal være klæbrig og fast.

Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.

Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.