Tykskallet malermusling (Unio crassus) har tidligere været almindelig i mange danske vandløb, men lever i dag kun i Odense Å, Stavids Å vest for Odense og i Susåsystemet på Sydsjælland.
Miljøstyrelsen følger bestanden af malermuslinger som led i overvågningen af naturen i det såkaldte NOVANA-program.
Den nyeste overvågning viser en nogenlunde sund bestand af muslinger i Hågerup Å, der er et tilløb til Odense Å. Her har muslingerne bredt sig til en lidt længere del af åen.
Overvægt af gamle
I Odense Å og Ryds Å, et tilløb til Stavids Å er der en overvægt af gamle individer. Og på Sydsjælland er der i Susåen og i Torpe Kanal kun fundet få individer af de sjældne muslinger.
- Et af de problemerne i Ryds Å, Stavids Å og Suså-systemet er, at der mangler elritse, der er en lille karpefisk. Muslingelarverne hæfter sig fast til netop denne fisks gæller eller finner og bliver på den måde spredt til nye steder, siger biolog Frank Gert Larsen, Miljøstyrelsen.
Når elristen mangler, går muslingernes larver til grunde.
Fisk skal hjælpe muslinger
Odense Kommune har indenfor de seneste år udsat elritser i Ryds Å, og Næstved Kommune har udsat elritser i Susåen, og her har kommunen planer om at udsætte flere elriste.
Elritsen er formodentlig udryddet fra Stavids Å-system, og er stort set forsvundet fra Suså-systemet på grund af blandt andet tidligere tiders massive forurening og vandløbsudretning og uddybning.
Der er en stor og levedygtig bestand af elritser i Odense Å og Hågerup Å.
Miljøstyrelsen overvåger fiskene i de vandløb, hvor der er tykskallede malermuslinger. Blandt andet undersøges det, om der sidder muslingelarver på gællerne af de indfangede elritser.
Spreder sig som blind passager på fisk
En tykskallet malermusling lever på den samme plet det meste af livet. De kan kun sprede sig, mens de er larver. En hunmusling producerer op til cirka 200.000 æg, som befrugtes inde i hunmuslingen.
Når æggene er befrugtet, sender hunmuslingen de små muslingelarver - der også kaldes glochidier - ud med udåndingsvandet. Muslingelarverne er afhængige af at få kontakt med en egnet værtsfisk - helst en elritse.
Muslingelarverne hæfter sig fast til fiskens gæller eller finner. Her tilbringer de 3-4 uger som parasitter, og bliver samtidig fragtet til en ny lokalitet i vandløbet. Når de slipper værtsfisken synker de ned på vandløbsbunden. Er stedet egnet, sætter den lille musling sig fast, og lever her resten af livet. Muslingelarver, der ikke finder en værtsfisk, eller som lander et forkert sted, går til grunde.
Hold øje med skaller
Finder man tomme skaller, som kunne stamme fra den tykskallede malermusling i et vandløb, hvor der ikke er fundet tomme skaller før, vil Miljøstyrelsen gerne have et praj.
Skallerne af tykskallet malermusling kan kendes på, at de er meget tykke (2-3 mm) og dermed også tunge. Desuden har den ene skal kraftige, knudeformede og helt adskilte hængselstænder.
