Abonnementsartikel

Danskernes favorit, når det kommer til juletræer, har det ikke så godt for tiden.Nordmanssgranener med bare skuldre koster årligt 20-50 millioner kroner, fordi de bliver usælgelige.

Der har i de seneste år været fokus på, at de halvskaldede eller misfarvede træer skyldes magnesiummangel, men det er stadigvæk ikke lykkes at knække koden med sygdommen, skriver Træ.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Magnesium er dog ikke hele forklaringen, lyder det fra Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

- Vi ser, at nogle træer i juletræsbevoksninger får bare skuldre, mens nabotræerne i samme række ikke får på trods af de deler samme jordbund og får samme gødning. Vi mener derfor, at nogle træer med bestemte genotyper er mere disponerede for at få skaden. Træerne kan f.eks. tænkes at have forskellig evne til at optage eller udnytte magnesium, forklarer lektor Ole Kim Hansen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning til Træ.dk.

Forskerne vil nu undersøge, hvordan man kan frasortere de træer, der er genetisk disponerede for bare skuldre. På den måde kan man gøre frøbestanden bedre og øge den generelle plantesundhed i juletræsbranchen.