Abonnementsartikel

I dag er bæverne fra Klosterheden Plantage på anklagebænken i Landsretten i Viborg.

Lodsejer Find Andersen-Fruedahl fra Møborg mellem Lemvig og Holstebro mener, at staten er erstatningspligtig for de skader, bæverne har forvoldt på hans ejendom. Det skriver DR Midt & Vest.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er tale om et kæremål. For et år siden tabte Find Andersen-Fruedahl nemlig sagen mod Miljøstyrelsen i byretten i Holstebro.

- Jeg er sikker på, at vi vinder den sag. Det er jeg helt overbevist om, siger lodsejeren.

Find Andersen-Fruedahl ejer 13 hektar jord ved Møborg, som han har plantet til med sitka, fyr og rødbøg.

Men bæverne respekterer ikke ejendomsretten. Ifølge Find Andersen-Fruedahl har bæverne fældet tusindvis af træer og forårsaget store oversvømmelser.

- Og de fælder stadigvæk på livet løs, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1000 år siden, men i 1999 blev arten genindført og i første omgang blev 18 bævere sat ud i Flynder Å-systemet ved Klosterheden mellem Holstebro og Lemvig. I dag er der mindst 100 bævere i området. Find Andersen-Fruedahl kræver mindst 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, som i dag er myndighed på området.