Abonnementsartikel

For 15 år siden blev verdens første kondenserende træpillefyr præsenteret af den tyske producent ÖkoFEN. Det var en påmonteret kondens-varmeveksler, der omdannede et standard træpillefyr, til et højeffektivt kondenserende fyr. Det skriver Renergi, der er forhandler af det populære træpillefyr, i en pressemeddelelse.

ÖkoFEN arbejdede videre med konceptet, og i 2010 kunne man fremvise den første kedel med integreret kondenserings-teknologi - Pellematic Smart - som på daværende tidspunkt dog stadig ikke rådede over muligheden for at tillade en høj returløbs-temperatur.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I 2013 blev den nyeste kondenseringsteknik tilføjet standardprogrammet, og hvad der for 15 år siden var en bemærkelsesværdig nyskabelse inden for træpillefyr, er i dag en fast bestanddel af producentens produktprogram, der består af fem forskellige kondenserende kedeltyper med ydelser fra 6 til 512 Kilowatt.

15 års knowhow og erfaring

I dag udgør kondenserende kedler mere end 50 procent af ÖkoFENs salg, hvilket ifølger Renenergi bekræfter, at den vej producenten valgte for nu 15 år siden, var den rette. Ifølge ÖkoFEN er der mere end 60.000 Pellematic træpillefyr i drift i Europa.

Ud over den mest indlysende fordel ved et kondenserende træpillefyr, nemlig den høje virkningsgrad på helt op til 107,3 procent, som udmønter sig i et meget lavt brændselsforbrug i forhold til den producerede mængde varme, så bliver miljøet også tilgodeset med et meget lavt partikeludslip, da der stort set kun kommer damp ud af skorstenen. boa