Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Over 300 landmænd er tvunget fra gården

Af JOF -

  • 102993_1

Del artiklen:

Landmændene er tvunget fra gården på grund af høj gæld, lave afsætningspriser og tørke.

Sommerens historisk lange tørkeperiode har sammen med lave priser på landbrugsvarer været med til at skubbe mange gældsplagede landmænd ud over den økonomiske afgrund, skriver dr.dk.

Ifølge en rundspørge til otte af de største banker inden for landbruget, som DR Nyheder har foretaget, er flere end 300 landmænd og deres familier i år blevet tvunget væk fra gården.

- Der er mange i landbruget, der har svært ved at få den likviditet og de penge, der skal til for, at de kan fortsætte i 2019, siger Palle Høj, der er cheføkonomisk rådgiver hos Landbrugscenter Sagro i Herning, som blandt andet hjælper landmænd med budgetterne.

De otte banker, hvis navne DR Nyheder efter aftale ikke nævner, melder samlet om 159 konkurser og mindst ligeså mange tvangssalg blandt deres kunder i landbruget i år.

- Det er en svær tid for både landmændene og deres familier. Det er måske en familieejendom, man har haft i flere generationer og slægter. Og det hele falder jo væk, når gården skal sælges, fortæller Palle Høj til dr.dk.

L&F: Hver femte er truet

For nylig tog interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers videncenter Seges temperaturen ude i bedrifterne efter den knastørre sommer, der vurderes at have kostet landbruget 6,4 milliarder kroner i tab.

Ifølge dr.dk betyder de hårde tider, at hver femte af landets mælke-, plante- og svineproducenter nu har en forretning, der kan betegnes som "økonomisk uholdbar".

Blandt svineproducenterne alene er det hver fjerde, der lever på bankens nåde.

Ifølge Palle Høj fra Sagro er der stor forskel på, hvor langt bankerne vil gå for at holde hånden under den enkelte landmand. Ofte handler det om, hvorvidt investeringer i landbruget passer ind i bankens strategi.

- Det betyder, at to naboer kan have svært ved at forstå, at den ene kan gå ned i banken og få lov til at låne 300.000 kroner til at klare den til næste termin, mens den anden får nej, selvom de føler, at de er startet samtidig og har nogenlunde samme økonomi, siger han til dr.dk.

Lars Krull, seniorrådgiver på institut for økonomi og ledelse, Aalborg Universitet er enig i, at bankerne er hårde ved landbruget. Men det skal de også være, lyder det:

- Bankerne har to hensyn, de skal tage. De har en omsorgspligt over for kunden, men de skal også tage hensyn til sig selv og til deres egen evne til at drive den forretning, de har.

Tilbage i oktober vakte det opsigt, da nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte, at det ville være en gevinst for landbrugets produktivitet, hvis den dårligste tredjedel af landmændene blev hjulpet ud af erhvervet.

Ifølge Lars Krull er bankerne allerede i gang med at tynde ud blandt de urentable bedrifter.

- Landbruget er vigtigt for Danmark. Men på den anden side skal vi også sikre, at de erhverv, vi har, og de erhverv, vi understøtter, både fra samfundet og bankerne, er levedygtige og har en fornuftig økonomi, siger han til dr.dk.

Antallet af konkurser og tvangssalg i landbruget i år forventes at ende på et højere niveau end i kriseåret 2015, hvor 285 landmænd måtte dreje nøglen om.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame