Abonnementsartikel

Der er mange ting, det ville være rare at vide, før man går i gang med at plante en skov. Hvordan ser klimaet ud om 100 år, når træerne er klar? Hvilke træer kan klare sig bedst i fremtiden?

I 2007 brugte det offentlige 171 millioner kroner om året på at besvare den slags spørgsmål, men i 2017 var det tal helt nede på 78 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder også, at der i 2017 var 81 årsværk beskæftiget med forskning i skov- og havebrug i det offentlige imod 198 i 2007.

Som regel er vores forskning offentligt tilgængelig og kommer almenvellet til gode.

Claus Beier, centerleder på Skov og Landskab, Københavns Universitet.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Besparelser rammer skovdriften

Snakker man forskning i skov i Danmark er det svært at komme udenom Nationalt Center for Skov, Landskab og Planlægning. Centeret hører under Københavns Universitet og står for en stor portion af den danske forskning i skovbrug.

Centerleder Claus Beier mener, at tallene skal tages med et gran salt, men besparelserne er stadigvæk meget reelle, fortæller han Grøn Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tallene er ikke helt retvisende, men der er blevet sparet en del. Siden 2007 er forskningen i skovbrug blevet halveret. Det betyder, at der er færre midler til at lave samarbejder med virksomheder, der kan udmønte sig i konkret viden om drift, siger Claus Beier.

Han fortæller desuden, at besparelserne også har ramt den basisforskning, der handler om insekter og sygdomme som eksempelvis asketoptørre. Viden der ellers kunne hjælpe skovejere med at træffe de rigtige beslutninger i driften.

Skovforening ærgrer sig

Hos Dansk Skovforening - brancheorganisation for danske skovdyrkere og naturejere - har man længe mærket besparelserne, der er kommet snigende.

- Vi er rigtit kede af, at forskningen i skov har set flere besparelser. Det gør ondt. Når man vil til at plante skov, er det vigtigt, at man vælger de træer, der kan klare sig bedst både nu og i fremtidens klima. Den forskning er blevet nedprioriteret løbende, siger Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening.

Ifølge ham går det ud over de langsigtede forsøg og forskningsprojekter, som er nødvendige for, at danske skovejere i fremtiden kan træffe gode beslutninger baseret på ny og relevant viden.