Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nu kan du snart spore dine dyr

Af Søren Eibye Svenstrup -

Del artiklen:

En ny teknologi, der skal bruges til at spore demente borgere, kan også komme landbruget til gavn. Enheden kan også bruges på dyr og maskiner og tiltrækker sig interesse fra bedrifter.

I mange år har man ledt efter løsningen, der kan finde demente borgere, som er kommet på vildfart fra plejecentre. Derfor har Aalborg-virksomheden Acubit udviklet enheden Otiom, der fungerer som en sporingsenhed, som kan sidde på den dementes tøj, syes i tøjet eller hænges om halsen. Forskellen til for eksempel GPS'er, er, at Otiom benytter en teknologi, som kaldes Narrowband IoT. Narrowband-nettet er designet til at bruge frekvenser, som giver lang rækkevidde, stor dækning og lang batterilevetid. Det gør enheden unik, og det betyder samtidig, at den kan bruges til mange andre brancher end udelukkende plejesektoren.

- Enheden skal kunne redde menneskeliv. Vi kan håndtere det, så vi har en god platform til at udvikle andre produkter. Chipset'et indeholder en lang, række hardware, som vi kan aktivere og deaktivere. Afsættet er der til at udvikle til andre brancher. Tanken er, at vi ikke skal udvikle noget alene, men at vi kan udvikle i fællesskab med dem, som ved noget om brancherne, siger direktør Kim Bejstrup Poulsen.

Otiom er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet, UCN, plejesektoren og kommuner. Det er helt essentielt, at der hvor produktet skal bruges, bliver fagpersonerne også inddraget i projekter hos Acubit.

- Narrow-band er langt foran GPS. Det kan arbejde selvstændigt. Teknologien kan bruges både til at finde personer og ting. Man kan få at vide, hvor ens ting er både inde og udenfor. Den opgave vil en GPS aldrig kunne løse. Narrowband vil sende uanset hvad. Signalet findes via mobilteknologi, hvor TDC er partner på det, og vi har opbygget den måde, som nettet fungerer på i forhold til Narrowband, siger Kim Poulsen og tilføjer, at det er gået meget hurtigt, siden projektet så dagens lyd for halvandet år siden.

- Vi afslutter de sidste test nu og er i produktionsfase. Produktet er klart i uge 10, hvor det går på markedet i Danmark, og vi kommer hurtigt på fire andre markeder.

Aktiveres ved unormal adfærd

Teknologen kan oplades trådløst og har en batteritid på op til 40 uger afhængig af forbrug og adfærd. Enheden er som udgangspunkt ikke aktiv, men vågner, hvis der sker noget, som ikke er normal adfærd.

-Enheden er tilknyttet en app med syv niveauer - alt efter hvor hidsig den skal være. Der er parametre, som bestemmer, hvordan algoritmen fungerer,og personalet kan styre det hele fra en app'en. De kan se, når der kommer en alarm, hvis det der overvåges forlader et bestemt område eller i forhold til tid. Der er en administrator, som sætter grundreglerne op for sporingen, og så har personalet begrænset adgang, så de kan selv ændre niveauerne, men kan fx ikke tilføje eller fjerne enheder, siger Kim Poulsen.

Han tilføjer, at teknologien også er på vej til at blive brugt i andre brancher blandt andet inden for transport.

- Vi har haft den indgang, at det skulle være for så mange som muligt, også økonomisk. Der er nogle grænser, hvor folk bliver sorteret fra økonomisk, og den kommer vi ikke op i - alle kan være med.

Landbruget viser interesse

Acubit blev kontaktet af et kvægbrug, som havde hørt om Otiom igennem medierne. Landmanden, som ringede til Kim Poulsen, har mange køer, som går på forskellige marker, og bedriften bruger tid på at finde ud af, hvor dyrene er, og om de er aktive.

- Landmanden har kigget på markedet og er strandet ved GPS. Hans konklusion er, at det ikke duer på grund af afstand, batteri, antenne og betjening, så han var meget positiv, da han hørte om os. Han kunne se en kobling, så det er en endt med en god samtale, hvor han kunne se et potentiale. Det er selvfølgelig ikke kun kvæg, men også andre dyr vi kan bruge det til. Vores chipset er som en schweizer-kniv der kan bruges til mange ting, og vi laver produkter, der virker, fortæller Kim Poulsen.

Landbruget er stort

Det var ikke umiddelbart tanken, at landbruget kunne være et sted, hvor teknologien bag Otiom kunne bruges, men Acubit ser klart landbruget som en interessant mulighed, hvis der kan laves et projekt med samarbejdspartnere i og omkring erhvervet

-Hver gang vi siger ja til et projekt, går vi ind og ser på forretningsgrundlaget. Hvis det er landbruget, så er det ret stort, fordi det er i hele verden. Landbrug som case er enormt spændende, men der hvor vi skal tænke er i prisen, fordi det er de færreste, som kan givent betale et særligt stort beløb per dyr. Så der er cases, hvor vi skal tænke ud af boksen. Vi ser på, om det er en god ide, og om den passer den ind i vores setup og chipset.Så vi laver ikke bare lige et nyt, siger Kim Poulsen, der endnu ikke kan sige noget om en pris, men når det bliver aktuelt med landbruget, så vil man kan vi både lave en abonnementsmodel og et kontantsalg, - så alle kan være med.

Han tilføjer:

- Grundlaget skal kunne bære det. Vi skal kunne se, at der er et kundeunderlag til det, og at det kan skaleres til resten af verden. Og vi ser på, hvem som er med som partner. De skal være specialister og kunne bidrage til projektet og udviklingen. Vi skal ikke have projekter, som tager flere år. Vi vil typisk udviklet et nyt produkt på 6-9 måneder, fordi vi bruger vores eget patenteredet chipset, siger han.

Det er ikke kun i forhold til dyr, at teknologen kan vise sig meget relevant. Også sikring og sporing af maskiner kan teknologien bruges til. Også her taler det for, at landbruget kan være en mulig branche.

- Systemet kan også bruges til maskiner. Både til sikring og lokalisering af maskiner er det oplagt. Det er dét, som er gået op for os under udviklingen. Vi kan stort set alt med den teknologi, fordi det er softwaren, som deiffinerere, hvad chipset'et skal gøre. Vi kan slå hegn om eller overvåge en bedrift både i forhold til dyr, maskiner og varelager. Vi kan stort set det, som man kan komme i tanke om i landbruget, siger Kim Bejstrup Poulsen.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame