Abonnementsartikel

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager hvert år mange henvendelser fra folk, der tror, de har fundet en efterladt harekilling i nød. Sidste år blev det til hele 601 opkald, hvor harekillingen allerede ofte er blevet samlet op og taget med hjem. Men harekillinger færdes på egen pote helt fra fødslen. De er oftest ikke i nød og har ikke brug for hjælp - ikke før de bliver taget op af mennesker.

- Når folk tager små harekillinger med hjem, så gør de i mange tilfælde en sund og tryg harekilling angst og stresset. Alene dét kan i yderste konsekvens slå den ihjel. Derfor er det vigtigt, at man lader den være, hvis ikke den er skadet, understreger Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Færdes på egen pote

Harekillinger er nogle af forårets første dyreunger, og i februar kan man få øje på dem i landskabet, fordi planterne ikke er begyndt at spire endnu. Når ungerne kommer til verden, har de både pels og åbne øjne, og i løbet af få timer efter fødslen bevæger de sig omkring. Kun én gang om dagen samles mor og harekillinger, så de kan få mælk af moren.

- Harekillinger gemmer sig omkring det sted, de blev født, i en radius på over 100 meter. Helt fra begyndelsen er de helt selvstændige og færdes på egen pote. En enlig harekilling er altså ikke i nød eller forældreløs. Den gemmer sig bare eller er på vej hen til sin mor for at få mælk, siger Michael Carlsen.

Lad den være

Selv om de små unger har det fint, får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 henvendelser fra danskere, der er bekymrede for de små dyr, som ligger helt alene og trykker sig. Men det er vigtigt, at man ikke rører ved dem eller tager dem op. Mennesker kan ikke opfostre en harekilling til at kunne klare sig selv i naturen.