Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fleksibokse på nye hænder

Af Bo Andersen -

  • 103602_1
  • 103602_2
  • 103602_3

Del artiklen:

PC Maskiner i Skive har overtaget produktionen af den populære hesteboks.

"Det skal være enkle produkter af god kvalitet. Det skal være nemt, hurtigt og så skal det være til en rigtig fornuftig pris."

Det er i al sin enkelhed beskeden fra Preben Christensen fra PC Maskiner, der for et par måneder siden overtog produktionen af den populære hesteboks Fleksiboksen fra firmaet Fleksi Metal i Vildbjerg.

- Vi har samarbejdet med Fleksi Metal i mange år. De fandt ud af, at hesteboksen ikke længere passede i deres produktprogram, så da de ringede og spurgte, så valgte vi at overtage hesteboksene, fortæller Preben Christensen.

Standardvare

Hensigten er, at hesteboksen skal være standardvare, der ligger på reolen. Det skal ikke være store, dyre forkromede løsninger, men en enkel kvalitetsboks med standardmål. Kunden kan så enten få boksen som et samle-selv-sæt, så man sparer penge, eller man kan vælge at lade PC maskiner montere pladerne, så alt er klart ved levering.

- Vi laver alle produkterne her. Den ydre ramme er lavet af kraftigt galvaniseret profilrør, og siderne er lavet af 15 millimeter tykke, glatte finerplader. Så kan man vælge, om tremmerne skal være lodrette eller vandrette, eller om det skal være løsdrift med nogle rigtigt kraftige lodrette tremmer fra top til bund, siger Preben Christensen.

Den nye ejer af Fleksiboksen har positive forventninger til boksene, der overholder alle de nye regler.

- Det er der da potentiale i. Der er jo er en del gamle stalde rundt omkring i landet, som jo nok står overfor at skulle renoveres. Så det var selvfølgelig også med i vores overvejelser.

Ikke langt til hestebokse

I forvejen producerer PC Maskiner kalve- og grisehytter til friland, så der var ikke så langt til også at lave hestebokse.

- Vi skal ikke lave kæmpe staldsystemer. Det skal være enkle produkter af god kvalitet, og så skal det være til en rigtig fornuftig pris, siger Preben Christensen, der vil føre boksene som lagervare.

- Det skal være sådan, at hvis kunden ringer og siger: "Jeg kommer og henter boksene i morgen og samler dem selv", så er de klar, siger han.

PC Maskiner overtog Fleksiboksen den 15. december 2018, så det er stadig rimeligt nyt for firmaet, der ikke har tænkt sig at ændre på konceptet.

- Det er et fint program, det skal vi ikke ændre på med det samme. Selvfølgelig kommer der tilpasninger, men i starten kører vi med boksene, som de er, siger Preben Christensen, der også har store forventninger til salget i Norge og Sverige, hvor der allerede er indløbet ordrer fra.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame