Abonnementsartikel

Nu er der plads til menneskets bedste ven på frimærket. I samarbejde med Dansk Kennel Klub efterlyser PostNord søde, seje eller helt særlige hunde til at pryde en ny frimærkeserie, som udkommer til efteråret.

I over 160 år er de danske frimærker blevet brugt til at fejre og markere vigtige begivenheder i samfundet. Den ærefulde plads har ofte været tildelt medlemmer af kongehuset, store afdøde kulturpersoner eller markante begivenheder og jubilæer. Nu er der reserveret plads til menneskets bedste ven, og alle i Danmark kan nominere deres hund til at komme på frimærkerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Facebook eller Instagram

Alt du skal gøre er at beskrive, hvad der gør lige netop din hund "særlig", og hvorfor den fortjener at komme på frimærke. Beskrivelsen lægger du sammen med et godt foto af din hund i kommentarsporet på PostNord i Danmarks facebook-opslag om konkurrencen eller på din egen Instagram-profil ved at bruge #minhundpåfrimærke.

Vinderne får deres hunde portrætteret af en af landets bedste hundefotografer, og billederne bliver til en ny frimærkeserie, som udkommer 19. september 2019.

Konkurrencen løber fra den 9. februar 2019 til den 3. marts 2019.