Abonnementsartikel

Undersøgelser viser, at hver fjerde i et forhold sover bedre alene - og at søvnmangel over tid øger risikoen for skade og ulykker i hjemmet, på arbejde og i trafikken. Det skriver bilproducenten Ford i en overraskende pressemeddelelse, hvor firmaet præsenterer en ny... seng.

Svaret på natteproblemerne kan ifølge bilproducenten være Fords prototype på en "vognbaneseng", der anvender bilteknologi til at sikre, at selv de mest urolige sengepartnere forbliver på deres egen halvdel af madrassen i løbet af natten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tryksensorer

Systemet, der er inspirereret af vognbaneassistenten i de fleste af Fords nye biler, registrerer med tryksensorer, når nogen har forvildet sig over på sengepartnerens banehalvdel. Hvis det er tilfældet, tager teknologien over og bevæger nænsomt madrassen ved hjælp af et indbygget transportbånd, til begge personer igen er centreret i hver sin bane.

- Mange par har hver især mindre plads end et lille barn i en enkeltseng, når de sover sammen, forklarer dr. Neil Stanley, søvnekspert og forfatter af bogen How to Sleep Well.

I bogen skriver han blandt andet "Mennesker er mest sårbare, når de sover, så vi er programmeret til at vågne, når noget eller nogen uventet rører os. Hvis nogen indtager din side af sengen, vil denne forsvarsmekanisme aktiveres og potentielt ødelægge din nattesøvn - ofte mens din bedre halvdel sover trygt videre."

Fords "vognbaneseng" er indtil videre blot en prototype og er del af flere innovationer under projektet Ford Interventions. Her udforsker man anvendelsen af Fords bilteknologier i andre hverdagssammenhænge.