Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fem udbredte myter om radon i dit hus

Af boa -

  • 103807_1

Del artiklen:

Hver tredje husejer ønsker ikke at teste deres hjem for radon, viser ny undersøgelse.

Ikke alle husejere har risiko for forhøjede koncentrationer af radon i boligen, og som husejer kan du tage stilling til, om en radonmåling kan være relevant for dig. Især for rygere kan det være relevant. Her afliver Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København, fem myter om radon i hjemmet.

For meget radon i indeluften i din bolig øger risikoen for at udvikle lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen går der typisk 10-40 år fra påvirkningen er begyndt, til at lungekræft på grund af radon måske en dag konstateres. Risikoen for udvikling af lungekræft, hvor radon er en medvirkende årsag, er 25 gange højere for rygere end for personer, der aldrig har røget.

Det er nu

Fyringssæsonen er snart slut, og hvis du overvejer at få lavet en radonmåling af dit hjem, er det nu, det er relevant. Når radon skal måles i fyringssæsonen, skyldes det, at radonniveauet i boligen normalt er højest, når forskellen mellem ude- og indetemperaturen er størst, og når der ventileres mindre.

En ny undersøgelse fra foreningen Realdania viser, at 90 procent af husejere har hørt om den sundhedsskadelige, radioaktive gasart radon, som siver op fra undergrunden og trænger ind i boliger gennem luftutætheder i husets konstruktion mod jord. 35 procent af husejerne siger, at de ikke ønsker at måle deres bolig for radon.

- Det er dejligt at se, at langt de fleste boligejere i dag har hørt om radon, som tidligere var kendt af relativt få. Men selv om de fleste i dag har hørt om den sundhedsskadelige gas, findes der ifølge undersøgelsen en del myter om radon, som afholder husejere fra at teste deres bolig, siger Lenny Clausen fra Realdania.

Fem myter

Myte 1: "Jeg skal ikke teste, fordi der ikke er radon i mit område".

Radon er en naturlig gasart, der findes overalt i undergrunden og i luften omkring os. I nogle områder findes der mere radon i undergrunden end andre, men selv om ens område generelt set har et lavt niveau af radon, kan der være lokale geologiske forhold, der betyder, at ens hus er placeret lige over et sted, hvor radon siver op. To huse på samme villavej kan have vidt forskellige niveauer af radon. Det skyldes, at radonniveauet også afhænger af husets konstruktion mod jord, tilstand, ventilationsforhold, og hvordan man bruger det.

Myte 2: "Man får hovedpine, hvis der er for meget radon i hjemmet".

Det er ikke dokumenteret. Vi kan kun påvise, at radon er sundhedsskadeligt, når man udsættes for det gennem mange år. For meget radon i boligen er ikke sundhedsskadeligt nu og her som f.eks. en skimmelsvamp, der kan give indåndingsproblemer og hovedpine inden for kort tid.

Myte 3: "Man kan se på huset, om det har et radon-problem".

Man kan hverken se, lugte eller føle radon. Radon kan kun måles. Men der er nogle tegn, man kan kigge efter. Hvis der er sprækker eller revner i konstruktioner mod jord, eksempelvis i kældergulvet eller åbninger, hvor kabler og rør føres ind i huset nede fra jorden, kan det være et sted, hvor radon trænger ind. Hvis man har en tilbygning eller en udestue, er der også større sandsynlighed for, at samlingen i fundamentet ikke er tilstrækkelig lufttæt, så radon kan trænge ind i boligen. Men vil man vide, om huset har et radon-problem, så skal det måles.

Myte 4: "Alle skal teste for radon"

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. Hvis du bor i lejlighed i en etageejendom, er der lille sandsynlighed for, at der er radon i indeluften. Der er blevet lavet undersøgelser i etageejendomme, men her har vi ikke fundet boliger, som har haft et forhøjet radonniveau.

Myte 5: "Det er dyrt og svært at komme af med radon i hjemmet"

Det afhænger af, hvor højt et radonniveau man har. I mange tilfælde er det hverken dyrt eller besværligt. Ligger man på et radonniveau mellem 100-200 Bq/m3i indeluften, vil man ofte kunne løse problemet ved at tætne revner og sprækker i husets konstruktion mod jord eller med ventilation. Det kan f.eks. være en god ide at etablere ventilationsspalter i sine vinduesrammer eller få en ventilationsrist i husmuren, så man får et konstant luftskifte, der kan ventilere radon ud og sikre et sundt indeklima. Har man et radon-niveau på over 200 Bq/m3, kan disse metoder også løse problemet, men det kan også være, at man er nødt til at få etableret et radon-sug, som typisk er dyrere.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame