En stor, grøn granitssten markerer indkørslen til Thy Granit. Stenen vejer ni og et halvt ton, og den er blevet udvalgt af Jan Mouritsen selv på en tur til Norge. Til dagligt går Jan Mouritsen på det nedlagte landbrug bag stenen og flækker granit fra rå sten til rå skulpturer, som han primært sælger til anlægsgartnere og havecentre.
Han håber, at han i de kommende år vil se flere af sine sten rundt omkring i rundkørsler og parker. Ifølge ham kan det give de stramme, firkantede linjer lidt modspil, fordi hans skulpturer fremstår rå og organiske.
Han har selv lært sig at flække granit, og han har ifølge ham selv fundet en metode, som man ikke ser ret mange andre steder.
- Jeg startede egentlig med at se, om jeg kunne flække lange og tynde granitsøjler helt lige, men nu prøver jeg at lave dem mere buede, siger Jan Mouritsen.
Ligesom at hæve et brød
Når Jan Mouritsen skal flække en stor sten, skærer han først et snit med vinkelsliber, hvorefter han hamrer mejsler ind langs den nye rende.
Det er lettest at flække granitten langs lagene i granitten, men fra tid til anden flækker han dem også på tværs af lagene.
- Det er ligesom vand. Det vil altid rejse den nemmeste vej nedad. Granit vil også altid flække den letteste vej, siger Jan Mouritsen.
Mejslerne skal langt nok ind til at presse granitten, men kommer de for langt ind, så flækker granitten - og det er ikke sikkert, at det bliver på en pæn måde.
Bagefter lader han mejslerne sidde i noget tid. Perioden varierer efter, hvilket resultat Jan Mouritsen ønsker at få. Så hamrer han på dem igen. Og den proces gentager han. Det lyder som en dårligt stemt xylofon, når han hamrer på mejslerne, men for Jan Mouritsen er det sød musik.
- Folk spørger, om jeg kan høre, hvornår en mejsel er hamret nok ind. Det kan jeg dog ikke, men jeg kan mærke, hvordan de løsner sig efter noget tid, og jeg kan mærke, hvornår de sidder rigtigt i granitten, siger Jan Mouritsen.
Rå, grøn granit
Jans yndlingsmateriale er den grønne polargranit. Strengt talt er det ikke en granit, men det er en anden historie. Polargranitten har forskellige porøse lag af grøn adskilt af hårdere, hvide lag. Det gør den svær at arbejde med, men også spændende.
- Den sorte granit er nemmere at arbejde med. Den er meget ensartet og utroligt tung. Den grønne er sværere at arbejde med, men også mere spændende. Det er svært at sige, hvilken vej, den flækker. I starten gik det ikke så godt med det, men det gør det nu, siger Jan Mouritsen.
Jan Mouritsen bryder sig desuden ikke om at brænde granittens overflade. Det giver den en blank og skinnende overflade, men det skruer også ned for farverne og de naturlige guldagtige-glimt, der gemmer sig i granitten.
Han lader til dels granitten selv bestemme, hvordan den vil gebærde sig, selv om han giver den håndfast vejledning med mejslerne. Det betyder også, at det er helt og aldeles umuligt for ham at lave to ens søjler.
- Folk i dag vil have noget unikt. Det er det, jeg laver, siger Jan Mouritsen.
