Nye forsøg med at overflyve og fotografere større kolonier af ynglefugle har vist, at droner kan være mindre forstyrrende, fordi man ved brug af en drone kan undgå at bevæge sig rundt i kolonierne og dermed skræmme fuglene på vingerne. Sammenligninger mellem traditionelle tællinger og dronetællinger har også vist, at droneovervågning i mange tilfælde kan give mere nøjagtige ynglefugletal, eksempelvis på steder hvor fuglene yngler mellem høj vegetation. Samtidig vil optællinger via droner i nogle tilfælde kunne nedbringe tidsforbruget under tællingerne. Det skriver Aarhus Universitet: Science and Technology i en pressemeddelelse.
Overflyvning, fotografering og ikke mindst analyse af billederne af de store fugleflokke er dokumenteret i en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. På baggrund af rapportens resultater anbefaler forskerne, at Miljøstyrelsens fugleoptællere i en testperiode afprøver droner som redskab i NOVANA-overvågningen.
Forskerne anbefaler på baggrund af resultaterne bland andet, at man i overvågningen af ynglefugle i Vadehavet forsøgsvis tager droner i brug til optælling af mågekolonier, og andre steder i landet kan drone med fordel benyttes til tællinger af eksempelvis skestorke og jordrugende skarver på øer og holme samt optælling og eftersøgning af ynglende havterner i områder, hvor arten yngler i store kolonier.
Præcis optælling
Selv om kvaliteten af luftfotos har stor betydning for, hvor let man kan identificere fuglene korrekt, viste forskernes forsøg, at det selv på fotos af forholdsvis lav kvalitet var muligt at opnå en ganske præcis optælling af arterne.
Der er dog også visse udfordringer ved brug af dronefotografering. Forskerne peger på et behov for at udvikle algoritmer til automatisk artsgenkendelse og optælling af fugle på dronefotos, og visse arter kan være svære at genkende for de automatiske tælleprogrammer. For eksempel viste sildemåge at udgøre en udfordring for genkendelse på luftfotos. På grund af sildemågens gode camouflage på ryggen, kan den let forveksles med skygger, især i høj vegetation. En løsning kan ifølge rapporten være, at man anvender et mere avanceret, varmefølsomt kamera, for på den måde at kunne skelne fugle fra skygger.
Reduktion af tidsforbrug
Med tilstrækkelig høj opløsning af billeder og anvendelse af et multispektralt kamera - hvor for eksempel varme også kan registreres - vil man kunne gennemføre dele af fugleovervågningen i NOVANA-programmet langt mere præcist og effektivt.
Ifølge rapporten tog en manuel optælling af sølvmåger og sildemåger på fotos fra Langli i den nordlige del af Vadehavet omkring 75 timer (med risiko for fejl bl.a. fordi dette kræver høj koncentration), hvorimod en automatisk, digital genkendelsesalgoritme vil reducere tidsforbruget til måske 2-3 timer, også selvom der ville være tale om at tælle et område som Langli med omkring 16.000 store måger.
