Abonnementsartikel

En fræser er et utroligt fleksibelt jordbearbejdningsredskab, som kan anvendes til mange formål, mener produktchef Per Monk Rasmussen hos Maskinhandler Indkøbsringen.

Mulighederne er mange, og egentlig drømmer mange landmand om at have deres egen jordfræser, men den kommer sjældent på budgettet for maskininvesteringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange landmænd forsøger i dag at adskille sig fra andre og vælge nogle produktionsgrene, hvor de kan sikre sig nogle ekstra indtjeningsmuligheder. En af de nye produktionsgrene, der bliver mere og mere populær, er salg af afgrøder fra en vejbod for forbrugerne efterspørger lokale fødevarer. For at kunne producere nogle gode og ensartede grøntsager til salg i en vejbod, kræver det også fokus på et godt såbed eller plantebed. Til denne opgave kan en jordfræser levere et perfekt stykke arbejde, siger Per Monk Rasmussen.

Positionsbestemt planteavl er noget, man snakker meget om, når det gælder gødskning, kalkning, planteværn og senest udsædsmængde.

Vanskelige områder

Ofte sker en såbedstilberedning med selve såsættet, hvor man starter i sydvest af en mark og slutter i nordøst. Man foretager stort set samme behandling over hele marken. Spørgsmålet er så, er det det rigtige?, spørger produktchefen.

- Måske skal jordfræseren i fremtiden indgå i klargøringen af såbedet, hvor man ud fra en positionsbestemt tankegang får bearbejdet de vanskelige områder i marken med en mere intensiv behandling. Hvis det bliver gjort forud for såmaskinen, kan den være mere effektiv, og måske kan de mange variable indstillingsmuligheder på såmaskinen, som ofte er ekstraudstyr, spares ved investeringen i såmaskinen, når en jordfræser benyttes, siger han.

Kuhn er verdens største redskabsproducent. Inden for jordfræsere tilbydes hele 45 forskellige varianter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det store udvalg spænder fra den lille model, Kuhn EL 22, med en arbejdsbredde på 120 centimeter til den enormt kraftige og bidske EL 400 R med seks meters arbejdsbredde, som er dimensioneret til traktorer op til 400 hk.

Ud over de mange varianter tilbydes forskellige rotorer, knive og andet udstyr, som gør jordfræserne velegnede til ethvert fræserjob.

Hos Maskinhandler Indkøbsringen i vejle, som er dansk Kuhn importør, har man mange gode erfaringer med fræserne.

- Det er nogle bundsolide produkter.Vi har erfaret, at den mest anvendte fræser i Danmark er en middeldimensioneret med cirka to meter arbejdsbredde. Den anvendes ofte til mindre traktorer til de lettere opgaver. De lidt kraftigere fræsere er også populære, da de kan arbejde under vanskeligere forhold, og de kan også monteres med mere ekstraudstyr. Ofte anvendes disse fræsere med en arbejdsbredde på tre meters, fortæller produktchefen.