Abonnementsartikel

Den italienske producent C&F SRL og Erenfred Pedersen A/S har netop indgået en aftale om eneforhandling i Danmark af minidumpere. Det skriver Erenfred Pedersen i en pressemeddelelse.

Samarbejdet omfatter seks modeller med en kapacitet fra små 450 kilo og helt op til 1.500 kilo. Sortimentet af C&F-minidumpere er alle udviklet med fokus på maskinførerens behov. Det har resultereret i en maskine, der er bygget på innovativt design og kvalitetsmaterialer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De seneste seks måneder har Erenfred Pedersen og deres kunder haft mulighed for at teste en af de nye modeller, der har givet mange positive tilbagemeldinger fra kunderne.

C&F blev grundlagt i 2002 til at fremstille komponenter til betjenings- og løftemaskiner. Siden begyndelsen har virksomheden været dreven af en innovativ tankegang. Alle minidumperne udvikles og produceres af C&F i Italien i byen Lecce, som har stået for produktion af sortimentet siden 2008.

Ydeevne og brugervenlighed

Der er med C&F-minidumperne rig mulighed for at skabe præcis den maskine, man selv ønsker. Man kan selv vælge, om der skal være benzin- eller dieselmotor samt manuel eller elektrisk start. Derudover er der en bred vifte af forskelligt udstyr som blandt andet skovle, højtip og muligheder for kasselad.

Maskinen har et monojoystik med hydraulikstyring og dobbeltpumpe. Det gør, at maskinen er nem at bruge, mens det medfører betydelig reducering af forbrug. Den mindste udgave i sortimentet, modellen T85, vejer 800 kilo, mens den største, modellen T150, vejer 1.500 kilo.

Minidumperne kører på oscillerede larvebånd, der formindsker slag og stød på materialet.