Det "normale" danske klima beskrives på basis af 30 års klimanormaler. Den seneste klimanormal gælder for perioden 1961-90, og den skal derfor afløses af en ny klimanormal, gældende for perioden 1991-2020, når den er klar om et par år.
- Klimaet er under forandring, og det går rigtigt stærkt. Det er både blevet varmere og vådere. På små 30 år er årsmiddeltemperaturen steget med 1 grad, og det er blevet omkring 40 mm vådere. En så voldsom temperaturstigning har vi ikke set før, når vi sammenligner med tidligere normalperioder. Stigningen i nedbøren er ikke helt så markant, men til gengæld ses der en stor sæsonmæssig forandring. Det må siges at være en markant klimaforandring, vi er vidne til, fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI.
Peter Langen, som forsker i klimaforandringer på DMI, supplerer:
- Om det er 8 grader varmt eller 9 grader varmt, er jo ikke noget, vi mærker i hverdagen. Men temperaturstigningen kommer til udtryk i ekstremerne. Vi får flere hedebølger, flere varmerekorder og flere nedbørsrekorder.
Enkeltstående vejrrekorder
Og netop ekstreme vejrhændelser kan få os til at snakke om klimaforandringer, men her er det ifølge DMI vigtigt at holde tungen lige i munden og skelne mellem vejr og klima. Vejr er udviklingen af lavtryk og højtryk på den korte bane - altså fra dag til dag eller over uger og måneder. Hvordan skyer og sol fylder på himlen, om det blæser en bidsk kuling fra vest, om regnen står ned i stænger, eller om det er knastørt - alt det vi hører om i vejrudsigterne. Klima er derimod et gennemsnit af dagligdagsvejret over en lang periode på fx 30 år.
Og det er netop derfor, en enkeltstående vejrrekord ikke kan siges at ske på grund af klimaforandringer.
- En vejrrekord kræver mere end "bare" klimaforandringer. Når vi får en vejrrekord, betyder det, at højtryk og lavtryk har stået på den helt "rigtige" måde, så vi eksempelvis får tørke eller regnvejr i en relativt lang periode, forklarer Peter Langen og fortsætter:
- Hvis vi oven i den gunstige vejrudvikling har et gennemsnitsklima, som gradvist bliver varmere, så er betingelserne for alvor til stede for at slå en varmerekord eller en nedbørrekord, da der vil være mere fugt bundet i den varme atmosfæren. Så kort sagt: Klimaforandringer er ikke i sig selv skyld i, at vi får en rekord, der skal den rigtige vejrsituation til, men det er medvirkende til det.
Tydeligt mønster
Når man kigger på fordelingen af vores rekorder, tegner der sig dog et tydeligt mønster. Stort set alle vores kulderekorder stammer fra "gamle" dage før 1980'erne, og alle varmerekorderne er kommet i løbet af de sidste 30-40 år.
- Det er simpelthen fordi, alle de gamle varmerekorder er blevet sløjfet af nye varmerevarmerekorder, mens de gamle kulderekorder får lov til at stå, fordi det sjældent bliver så koldt som i gamle dage, fastslår Peter Langen og fortsætter:
- Vi kan ikke sige, at den enkelte rekord skyldes klimaforandringer, men kigger vi på det samlede billede af alle rekorderne og deres udvikling, siger det os noget om, at klimaet er blevet varmere.
