Abonnementsartikel

Foråret er over os, og især den grønne branche vejrer ny morgenluft.

Den 10. april slår Svenningsens derfor dørene i Kastrup op til åbent hus for alle, der vil forene produktfremvisninger med faglig inspiration og lidt godt til ganen. Salgsdirektør Benny Svenningsen glæder sig derfor til at fremvise en sand perlerække af maskiner, der kombineret med gode råd og endnu bedre stemning nok skal give de besøgende et par udbytterige dage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Græs- og ukrudtssæsonen gør nu sit indtog, og dermed markerer foråret starten på en lang række nye opgaver, som stiller krav til maskiner og materiel. Og hvilken bedre måde at markere dette end ved at ruste kunder og samarbejdspartnere til den kommende tids projekter?, spørger salgsdirektør Benny Svenningsen.

Mange demonstrationer

Ifølge Benny Svenningsen vil åbent hus-dagen byde på rige muligheder for at opleve hands-on demonstrationer af en lang række maskiner og materiel. Et af de brands, der står klar til at indtage begivenheden i form af samtlige modeller, er HeatWeed, som effektivt bekæmper ukrudt ved roden ved hjælp af 98 graders og 100 procent rent vand.

rich-media-2
Der er udsigt til en cocktail af forårsnyheder og faglig inspiration, demoer og dæk-sparken, når Svenningsens Maskinforretning inviterer til åbent hus d. 10. april.

- HeatWeed er dit hemmelige våben mod ukrudt langs vejene. Lige nu er løsningen højaktuel pga. sæsonen, og derfor oplever vi en stor interesse fra bl.a. boligselskaberne, der allerede nu er gået i gang med at slå ned på de uønskede vækster. Ukrudtsbekæmpelse er ikke til at kimse af - og det var det i særdeleshed ikke sidste sommer. Her medførte tørken nemlig et afbrændingsforbud, der også gjaldt for gasbrændere, hvilket betød, at ukrudtet stortrivedes på trods af tørken. HeatWeed sikrer en stabil temperatur på 98 grader, hvilket giver den bedst mulige effekt, samtidig med at du undgår brug af kemi, siger Benny Svenningsen.

Masser af sparring og fagsnak

Åbent hus-begivenheden er således en oplagt mulighed for at blive klogere på de mange maskiner, som den kommende tids lune temperaturer giver anledning til at bruge. Bl.a. er Benny Svenningsen sikker på, at den nye Holder X 45, som er en redskabsbærer, der kan transportere græsklippere, saltspredere og andre mindre redskaber, nok skal blive et hit.

- Det er ikke så få opgaver, Holder 45 X kan udføre. Det er en lille maskine, men med en stor 45 hestes motor, som vi også er i stand til at levere i benzinudgave. Med græssæsonen lige om hjørnet har vi desuden høje forventninger til vores Kubota Zero-Turn græsklipper, siger han.