Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Norsk succes med biologisk kamp mod dræbersnegle

Af boa -

  • 104467_1

Del artiklen:

Haveselskabet i aktion mod dræbersneglene

Dræbersneglen er mange haveejeres store irritation. Den spiser alt i køkkenhaven og spolerer alt fra georginer til hostaer, og så formerer den sig så hurtigt, at én hurtigt bliver til flere hundrede. I et nyt biologisk forsøgsprojekt, som Haveselskabet og Nemaslug-producenten BASF står bag, forsøger man nu sammen med beboerne i Foldby at slå bestanden af dræbersnegle ned.

- Projektet handler om at få folk til at stå sammen om at komme dræbersneglen til livs. Vi er særlig plaget af dem her i området, fordi vi har mange vandhuller, og jorden er så våd og leret, at mange af os har svært ved at have køkkenhaver og pæne haver, fordi dræbersneglene spiser alt, siger Anette Hansen, der er formand for Haveselskabets afdeling i Hinnerup og formand for Afdeling Østjylland.

Snegleprojektet går i gang d. 7. april, og det er første gang, man i Danmark forsøger denne form for fælles aktion mod dræbersneglene. Håbet er, at man kan få mange af de cirka 450 haveejere i Foldby til at medvirke i forsøget.

- Ved at få folk til at gøre det sammen og samtidig kan vi forhåbentlig få bragt bestanden ned og samtidig få en pejling på, om metoden virker. I Haveselskabet vil vi rigtig gerne gøre noget ved problemet med dræbersneglen, for den er ikke bare et problem for vores medlemmer, men for rigtig mange haveejere, siger Anette Hansen.

Succes i Norge

Haveselskabets projekt er inspireret af et lignende forsøg i "Hageselskapet" i Norge, hvor man i Kornerud og Bragenes i Drammen Kommune har været så plaget af dræbersnegle, at foreningen, borgere og kommunen i fælles aktion i tre år i træk har bekæmpet dræbersnegle med hjemmelavet "nematodegrød" for at komme dræbersneglen til livs - og med god effekt.

Det er BASF, der leverer den mikroskopiske rundorm, nematoden, til det danske projekt. Og den 7. april udleverer BASF og Haveselskabet 500 liter nematode-grød til haveejerne i Foldby. Mod betaling på 100 kroner får hver haveejer fem liter med hjem - en blanding der består af mask fra ølbrygning, gær og tilsat ormen, nematoden, i millionvis.

- Derefter skal beboerne sådan nogenlunde samtidig gå hjem og lægge ?tennisbolde-store? bunker hjemme i haven alle de skyggefulde steder, hvor sneglen typisk opholder sig i løbet af dagen. Sneglen tiltrækkes af duften i gær og mask, og nematoderne kan angribe sneglen, forklarer Anders Fjendbo, agsolution manager i BASF.

Snegleprojektet bliver fulgt i et "sneglebarometer", hvor borgerne de efterfølgende seks uger hver tirsdag aften skal i haven og tælle snegle. Én person i hver hustand skal tælle i fem minutter. Antallet af snegle skal indberettes, og barometeret kan dermed give et fingerpeg om, hvorvidt aktionen virker.

Orm angriber sneglen indefra

Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen. Stine Slotsbo, er ph.d. og snegleforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, men ikke en del af selve projektet. Hun mener, at aktionen i Foldby er spændende og positiv - ikke mindst fordi det fælles fokus fra borgerne kan gøre indsatsen mere vedvarende, men særligt fordi metoden er biologisk og dermed en uskadelig måde at bekæmpe dræbersneglen på.

- Denne særlige art af nematoder har kun effekt på nogle snegle - herunder dræbersnegle - og er en af sneglens naturlige fjender, som i forvejen lever i naturen bare ikke i det antal, der skal til for at bekæmpe bestanden af dræbersnegle. For nematoder er yderst følsomme og går hurtigt til. Det er dog vigtigt, at man går i gang i foråret, inden dræbersneglene bliver for store, for nematoderne virker kun på mindre snegle, forklarer hun og fortæller, hvordan nematoderne angriber.

- Nematoderne kravler ind under kappen på sneglen og tager bo i et hulrum i ryggen, hvor den formerer sig og hurtigt bliver til mange flere. En snegl, der er inficeret med nematoder, vil derfor tit svulme op og miste appetitten, men dét, der tager livet af sneglen, er en bakterie, som nematoden frigiver, som er skadelig for dræbersneglen, forklarer Stine Slotsbo, der understreger, at nematoderne og den bakterie, de producerer, kun er skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr og havens planter.

Succes skal udbredes

Ifølge Stine Slotsbo er det en god idé at finde brugbare metoder til at begrænse den invasive dræbersnegle-bestand, for problemet med dræbersnegle i Danmark ser kun ud til at blive værre i takt med, at klimaforandringerne slår igennem.

- år forskere fremskriver klimamodellerne og ser på, hvilke krav snegle har til det klima, de lever i, så ser man, at især Holland og Danmark er lande, der i fremtiden vil have fantastiske vækstforhold for snegle. Danmark er allerede et snegleparadis, fordi vi har fået mildere vintre, men vi kan forvente, at der kommer flere snegle i takt med, at klimaet ændrer sig, siger hun.

Beboerne i Foldby er de første i Danmark, der med den norske metode, går i fælles aktion mod dræbersneglen, og formand Anette Hansen håber, at mange af borgerne i Foldby vil bakke op.

- Succeskriteriet er helt klart, at vi ser, at bestanden af dræbersnegle falder og får indsamlet viden om, hvordan vi gør det bedst. Gør vi det, så kan vi begynde at udbrede metoden til andre områder, så andre også kan gå i aktion mod sneglene. Haveglæden er større, når man ikke slås med dræbersneglene, siger hun.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame