Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Snup en nat under stjernerne

Af boa -

  • 104493_1

Del artiklen:

Spejdere over hele landet inviterer børnefamilier med til en nat i naturen.

Det er blevet eftertragtet at sove ude til lyden af trækronernes susen og med månen som natlampe. Således slog 2018 rekord for overnatninger på Naturstyrelsens lejrpladser, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Til gengæld ser det ud til, at børn og unge i høj grad går glip af de gode oplevelser i det fri. Sidste år viste en undersøgelse fra Friluftsrådet, at 66 procent af de 2-15-årige aldrig har sovet udenfor i fx telt eller shelter.

Sov ude

Derfor er spejdergrupper over hele landet nu gået sammen om at arrangere "Sov Ude" lørdag den 25. maj. Her stiller lokale spejdergrupper bl.a. telte, bivuakker og sovepladser til rådighed, så flere kan komme ud at prøve magien ved at sove under åben himmel.

- Vi ved fra undersøgelser, at både børn, unge og voksne faktisk ønsker at komme mere ud i naturen, men har svært ved at få det til at lykkes i en travl hverdag. Derfor vil vi med "Sov Ude" gøre det nemt for flere at få en god og hyggelig oplevelse i naturen. Og forhåbentlig kan vi inspirere endnu flere til at komme i gang med friluftslivet, siger generalsekretær i Det Danske Spejderkorps Benedikte Marie Kaalund.

50 arrangementer

Indtil videre er der over 50 åbne arrangementer over hele landet, og der kommer hele tiden flere til. Ud over at stille sovepladser til rådighed, arrangerer de lokale spejdergrupper også forskellige frilufts- og spejderaktiviteter som bl.a. træklatring, natløb og mad over bål.

- Naturen byder på fantastiske oplevelser, som vi håber, flere får del i. I naturen kan vi stresse af og være aktive sammen på en anden måde, end vi er normalt. Og det er ikke bare noget, vi spejdere og friluftsfolk går og fortæller hinanden. Masser af forskning peger på naturens gode effekter for både børn, unge og voksne, siger Benedikte Marie Kaalund.

Man kan se et kort over de lokale arrangementer på sovude.dk. "Sov Ude" arrangeres af Det Danske Spejderkorps i samarbejde med de fire andre spejderkorps i Danmark.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame