Abonnementsartikel

Fodrem, suler, løsholter, toprem, skråbånd og dokker. Mange af de gamle teknikker og håndværksudtryk skal støves af, når det 200 år gamle bindingsværk på "Bent Madsens Gård" i Dreslette på Sydvestfyn snart skal repareres. Og måske skal der også hentes lidt hjælp i de gamle lærebøger, når tømmeret skal udluses, når de lerklinede tavl skal genopbygges med lermørtel, når der skal lægges nyt stråtag, og når husets originale indretning og inventar skal bevares.

Klassiske færdigheder

Der bliver i hvert fald brug for alle de klassiske færdigheder hos de håndværkere, som om kort tid rykker ind i den fredede og prisbelønnede gård, der for et halvt år siden blev købt af Realdania By & Byg og nu pakkes ind i stillads og presenning for at være klar til restaurering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forude venter en nænsom istandsættelse, der skal sikre, at gården bevares i sit oprindelige udtryk, så den kan være med til at levendegøre fortællingen om en fynsk egnsbyggeskik og en særlig dansk bygningstype, bindingsværket, som i århundrede har præget det danske landskab og den danske bondekultur.

- Bent Madsens Gård er et smukt resultat af århundreders nøjsomhed og pligtfølelse. Der er blevet passet godt på gården gennem alle årene, og når vi nu går i gang med at restaurere, er det vores klare mål at fastholde gårdens udtryk og autenticitet. Samtidig skal den moderniseres og indrettes, så den fremover kan fungere som beboelsesejendom, og det er denne balancegang mellem fortid, nutid og fremtid, som skal sikre, at huset kan fungere som levende bygningskultur, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Anders Brüel, som står i spidsen for den forestående restaurering.

Solidt fynsk træværk

De første håndværkere, som rykker ind på gården, er tømrerne, som skal reparere bindingsværket. Det er især bundremmene, som skal udskiftes, men derudover vil al træværk blive gennemgået, og beskadiget eller dårligt tømmer vil blive udluset. Generelt har det meste af tømmeret dog klaret sig godt i samtlige 200 år, forlyder det fra arkitekten:

- Det er solidt fynsk træværk, og der bliver bevaret så meget som muligt.

For at kunne reparere tømmeret skal murerne tage tavlene ud, og også her vil så meget af det originale materiale som muligt blive genbrugt og sat op igen. De øverste tavl er lerklinede, eftersom disse er beskyttet af tagets udhæng og derfor mindre udsat for regn og rusk i modsætning til de nederste tavl, der er opført i mursten. Når de lerklinede øverste tavl skal repareres, vil det på hel traditionel vis ske med lermørtel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på nyt køkken

Indvendigt vil den kommende restaurering primært have fokus på at indrette nyt køkken og toilet, ligesom husets gamle fyr skal udskiftes.

- Som udgangspunkt vil vi også i stuehuset bevare og genskabe så meget af det oprindelige udtryk som muligt. Stuehuset er indrettet efter klassisk fynsk tradition med bryggers, mælkerum og pigekammer, folkestue med bagvedliggende køkken, forstue, mellemstue og den fine storstue. I 1910 blev husets gennemgående bjælker hævet, så hele stuehuset i dag har en loftshøjde, der harmonerer med nutidig standard, forklarer Anders Brüel.

Ifølge de nuværende oplysninger - og ifølge det årstal, som er indgraveret på drikketruget midt på gårdspladsen - er stuehuset opført i 1795, men når håndværkerne inden længe går i gang, kan der ifølge Anders Brüel godt dukke detaljer og bygningsdele op, som måske vil vise, at gården er ældre.

Næsten som Morten Korch

To af gårdens længer står nøjagtig, som dengang de blev bygget, med sulekonstruktion, lerklinede tavl på pileflet og den oprindelige inddeling i brænderum, lade, lo osv. Den tredje længe, som var den oprindelige kostald, blev omkring 1910 ændret til svinestald, og samtidig blev der opført en tilbygning i grundmur. Som en del af den kommende restaurering vil denne tilbygning blive tækket med strå som oprindeligt og i stil med de øvrige bygninger.

- Bent Madsens Gård er en af den slags firlængede stråtækte gårde, som rammer lige ned i manges forestilling om datidens bondegård - næsten, som man kender dem fra Morten Korch-filmene. Den fremstår som arketypen på den klassiske, danske bondegård og som indbegrebet af den historiske bindingsværkskonstruktion, som på Fyn var udbredt helt op til slutningen af 1880'erne. Det er dette arketypiske udtryk, vi gerne vil fastholde, så gården på den måde kan være med til at levendegøre fortællingen om en fynsk egnsbyggeskik og en særlig dansk bygningstype, siger Anders Brüel.