Hvilken fisk har hverken skæl, finner, ben eller kæber?
Svaret er: bæklampretten, en af verdens mest primitive fisk, der gyder i vandløbene netop nu.
Danmark har tre arter af lampretter, og de er alle på EU's habitatdirektiv. Dermed er Danmark forpligtet til at overvåge og beskytte lampret-arternes foretrukne levesteder.
Munden er en sugeskive
Tre arter af lampret forekommer i Danmark. Det drejer sig om bæklampret, flodlampret og havlampret. Alle tre Danske arter er opført i bilag II til EU's habitatdirektiv. Direktivet beskytter arterne i udpegede særlige bevaringsområder og kræver overvågning og beskyttelse af lampret-arter kombineret med bevarelse og vedligeholdelse af deres foretrukne habitat.
Lampretter kan spille en vigtig rolle i vandløbets økosystem. De er sårbare over for blandt andet forurening, spærringer og ødelæggelse af levesteder.
Lampretter tilhører en lille, men vigtig gruppe, den mest primitive af alle levende hvirveldyr. Sammen med den marine slim ål er lampretter den eneste kæbeløse fisk. De har ingen knogler, alle skeletstrukturer består af stærk, fleksibel, brusk. Lampretter har ingen skæl eller side finner. Munden er en sugeskive og deres krop er ål formet. De har tydelige øjne, syv glidestykker på hver side af deres krop, et enkelt næsebor mellem øjnene og finnerne løber langs ryggen og omgiver deres hale.
Lamprettens udbredelse
Bæklampret var tidligere almindelig i hele landet med undtagelse af Lolland-Falster. På nuværende tidspunkt er den almindelig i det vestligste Danmark.
Flodlampret findes hovedsagelig i de jyske vandløb, og især i Vestjylland forekommer den talrigt. Den er dog sandsynligvis også udbredt i resten af landet.
Havlampretten var tidligere udbredt i de danske farvandene, men i dag findes den, så vidt vides, kun i den vestlige og nordlige del af Jylland.
Bæklampretter gyder i lav strømmende vand når vand temperaturen er over 10-11 grader (april-maj), hvor der findes fint grus og sand.
Spises i Sydeuropa
Flodlampretter fanges og spises i Finland og nogle andre østersølande. Havlampretter fanges og spises i Spain, Portugal og Frankrig.Der har altid været en interesse i England for lampretter fra lystfiskere som agn.
I Danmark kaldes lampretlarver nogle gange for "hørål" - historien bag navnet er at man tidligere gik i tøj lavet af hør, tøj vævet af hørfibre. Men før hørfibrene kunne bruges til at væve med, måtte man lægge hørplanterne ud i vandløbene, hvor de gennemgik en forrådnelsesproces, der gjorde dem egnede til at lave tøj af (kaldet rødning). Når man tog hørfibrene op fra vandløbene fulgte der ofte nogle små mærkelige fisk med det var lampret larver? og de blev kaldt hørål.
Lampretter kaldes også for niøje på grund af syv runde gælleåbninger bag øjet som sammen med det rigtige øje og næseboret bliver til ni "øjne".
