Abonnementsartikel

Det elektriske Ego-sortiment er naturligvis blevet justeret og udvidet i 2019, og her er der blevet tilføjet to nye produkter til det professionelle segment.

Det drejer sig først og fremmest om trimmeren STX3800, som har et rygbatteri og en motor på 2000 watt. Den minder meget om den anden professionelle trimmer i sortimentet, der har navnet BCX3800, men der er nogle små justeringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er intet revolutionerende i trimmeren, men den er noget lettere, da den kun vejer 5,9 kilo modsat den tidligere model, der vejede 6,5 kilo. Dens rigrør er lavet af kulfiber, hvilket er et stærkt og let materiale, siger Nicolai Lydal, som er salgskonsulent hos Texas A/S, der sælger Ego.

Modsat den tidligere model er V-styret også blevet skiftet ud med et D-håndtag, og så er der ikke nogen sele på, hvilket der er på BCX3800. Og så bryster virksomheden sig af en meget lav vibration.

- Vi har ikke selv lavet målinger, for det må vi ikke. Men Ego har sammenlignet den med tilsvarende produkter, og her har de fundet ud af, at den har en meget lav vibration, og det kan man mærke, når man har den på, siger Nicolai Lydal.

Produktet har en vibration på 2,3/1,5 M/S2 med trimmerhoved og 1,9/4,3 M/S2 med buskrydderhoved.

rich-media-2
STX3800-buskrydderen kører med 5800 omdrejninger i minutter og et trimmerhoved på 38 centimeter. Foto: Pressefoto/Ego.

Større sværd er forskellen på ny hækkeklipper

Også på hækkeklipperområdet er der nyt fra Ego, der har præsenteret HTX7500-klipperen. Heller ikke her er der noget revolutionerende, da det er en udvidelse af den tidligere HTX6500-hækkeklipper, men sværdet er blevet en tand længere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er kun sværet, der er nyt i HTX6500. På den nye hækkeklipper er det 75 centimeter langt, hvilket er ti centimeter længere end før. Det har været ønsket fra brugerne, at den kom i to forskellige udgaver, og det er den så kommet nu, siger Nicolai Lydal.

Det længere sværd er også med til, at specifikationerne går en smule ned i kvalitet. Anvendelsestiden går fra at være op til 420 minutter til nu at være op til 380 minutter. Den er også 100 gram tungere og har et støjniveau på 97 decibel, hvor den tidligere model er på 80 decibel.

Til gengæld gør det større sværd også, at den kan udførere større opgaver med sin klippebredde og tandafstand på hver 33 millimeter samt tanddybden på 20 millimeter.