Abonnementsartikel

Hvis du er træt af, at den hækkeklipper, du bruger til din hæk, ikke er i stand til at give det flotte resultat, du ønsker, så bør du kaste et blik på den nye hækkeklipper fra Husqvarna. Der er nemlig tale om firmaets hidtil kraftigste maskine af slagsen, og den har fået det mundrette navn 522HD60X.

Du skal dog vide, at du skal hoste op med lidt flere kroner end normalt, idet der er tale om en hækkeklipper, der er udviklet til professionel klipning. Det betyder dog ikke, at vi andre ikke må være med.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Som professionel arbejder du med havemaskiner i lang tid ad gangen. Det stiller store krav til maskinernes effekt og komfort. Med vores nye hækkeklipper 522HD60X er det lykkedes os at integrere en kraftfuld, men støjsvag motor i et slankt letvægtsdesign, der skåner brugerens arme og ryg, siger salgsdirektør for Husqvarna Danmark, Michael Schösser.

Let og skånsom

Med sine blot 4,9 kg er hækkeklipperen 522HD60X let at arbejde med. Den lave vægt gør det sammen med det lave vibrationsniveau nemmere og mere skånsomt for brugeren at håndtere klipperen. Dertil kommer, at hækkeklipperen har et vridbart håndtag, der kan vinkles, så du let kan klippe siderne og toppen af hækken uden at komme ud i skadelige arbejdsstillinger.

Klipperen er udstyret med en effektiv, støjsvag motor, og det 60 centimeter lange skær har knive, der giver præcis finskæring.

Til hvert behov

Hækkeklipper 522HD60X er designet til den professionelle gartner i private og offentlige virksomheder og er ideel til at håndtere fintrimning af hække i parker og grønne områder. Har du brug for en hækkeklipper til grovere skæring, har Husqvarna udviklet endnu en hækkeklipper i serien netop til dette behov, 522HDR60X. Denne hækkeklipper har samme egenskaber som den anden, men er til grovskæring og kan skære grene på en tykkelse helt op til 30 mm.