Abonnementsartikel

Lørdag blev en af årets store TimbersportS-turneringer afviklet på Tjolöholms Slott i Sverige. Den såkaldte Champions Trophy blev et dramatisk stævne, hvor amerikanske Matt Cogar i sidste ende var lidt skarpere end den forsvarende verdensmester Laurence O'Toole, hvilket sikrede ham sejren med bare halvandet sekund. Det skriver Stihl i en pressemeddelelse.

- Jeg gav alt, jeg havde i mig, og vil gerne takke alle tilhængerne - både her og hjemme i USA, siger Matt Cogar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Champions Trophy er bygget op omkring direkte dueller, hvor de to deltagere dyster mod hinanden i fire discipliner. De starter på stock saw, hvorefter de skifter til en økse og går i gang med underhand chop. Tredje disciplin er den manuelle hot saw, før det hele slutter af med et standing block chop.

Flot svensk præstation

I semifinalen var Matt Cogar flyvende og slog canadiske Stirling Hart. Amerikaneren lavede oven i købet en personlig rekord på 1:00:91. I den anden semifinale var Laurence O'Toole langt hen ad vejen bagefter polske Michal Dubicki, men til sidst kom han tilbage med en forrygende slutspurt.

rich-media-2
Svenske Ferry Svan havde fået et wildcard til turneringen. Den 22-årige atlet blev nummer seks. Foto: Stihl.

Ferry Svan var det svenske bidrag i turneringen, og han fik en kneben sejr over tjekkiske Martin Kalina i første runde, før han røg ud til Michael Dubicki i anden runde. Selvom han slog sin personlige rekord med tre sekunder, var det ikke nok.

- Det er altid trist at tabe en så jævn kamp, men jeg er stadig meget tilfreds med resultatet. Min præstation var i top, og det bekræfter, at min udvikling fortsætter i den rigtige retning. For hver konkurrence kommer jeg tættere på den ultimative verdenselite, sagde Ferry Svan, der blev tiljublet af publikum for din flotte indsats og måtte skrive mange autografer bagefter.

Samme dag som Champions Trophy var der også nordisk mesterskab i skovhuggersport. Her vandt Brian Palsgaard turneringen foran norske Knut Flaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig blev det også offentliggjort, at verdensmesterskabet i TimbersportS i 2020 skal afholdes i Sverige. Årets VM afvikles i Tjekkiet.