Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kom og smag på søstjernen

Af boa -

  • 105282_1

Del artiklen:

Vestjyllands Andel kommer til Det Fynske Dyrskue med fokus på bæredygtig innovation.

Når der d. 14. til 16. juni inviteres indenfor til Det Fynske Dyrskue, bliver det for første gang med Vestjyllands Andel som deltager. Der er dog flere grunde til, at grovvareselskabet med de vestjyske rødder nu har valgt at være med på deltagerlisten, når det går løs i Odense.

- Vi har høje forventninger til vores deltagelse på Det Fynske Dyrskue. Både fordi dyrskuet byder på en masse stolte traditioner, som vi gerne vil være en del af, men også fordi vi efterhånden leverer foder til flere og flere fynske landmænd. Dét håber vi naturligvis kan sende en masse nysgerrige mennesker forbi vores stand, fortæller Lillian Hestekjær, der er produktkonsulent hos Vestjyllands Andel.

Nyt slogan

Vestjyllands Andel kommer til Odense med et hold af kompetente produktkonsulenter inden for blandt andet planteavl, svinefoder og kvægfoder. Disse vil, inden for hvert deres fokusområde, stille skarpt på grovvarevirksomhedens nye slogan.

- I Vestjyllands Andel er vi "Sammen om praktisk innovation". Det bliver vores altoverskyggende fokusområde på Det Fynske Dyrskue, når vi sammen med landmanden skal finde ud af, hvad der er de bedste løsninger for lige nøjagtig hans eller hendes landbrug, påpeger Lillian Hestekjær og fortsætter:

- Det innovative aspekt kommer yderligere i spil, når vi sætter fokus på vores nyåbnede søstjernefabrik, nye teknikker inden for roedyrkningen, fremtidens hvedesorter, robotfoder med kagemix, mineralblandinger, vækstblandinger til grise og meget andet.

Søstjernefabrik som trækplaster

Netop Vestjyllands Andels søstjernefabrik har tiltrukket sig stor opmærksomhed i medierne. Ikke mindst grundet det faktum, at de danske landmænd har investeret i et bæredygtigt koncept, hvor man ved at udvinde proteinmel fra søstjerner hjælper muslingefiskeriet til bedre vilkår, minimerer importen af soja og samtidig er med til at opretholde et sundt havmiljø.

Lillian Hestekjær kan derfor også fortælle, at win-win-historien får massivt fokus på Det Fynske Dyrskue.

- Vi har to telte med i Odense. Et til den professionelle landmand og et til børnene, som kan komme forbi og både røre ved og ?smage på? søstjernerne. Her forsøger vi at give en helhedsoplevelse af bæredygtigheden i de processer, vi har igangsat med søstjernefabrikken.

- Hvordan vi med fokus på bæredygtighed sigter efter at udvinde så meget lokalt produceret protein som overhovedet muligt. Flere af børnene har med garanti hørt søstjernefabrikken omtalt på DR Ultra Nyt, så den del foregår i børnehøjde. Derfor opfordrer vi til at tage hele familien med ind på vores stand, slutter Lillian Hestekjær.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame