Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Videnskaben beviser at havearbejde er sundt

Af Jess Ulrik Verge -

  • 105332_1

Del artiklen:

Sundhedsprofessor siger, at der er videnskabelige beviser for, at havearbejde er godt for den fysiske og mentale sundhed.

Vi kan jo godt indse det med vores sunde fornuft, men kan det ligefrem bevises, at havearbejde er godt for vores helbred? Ja, det kan det, siger Bente Klarlund Pedersen. Hun er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

- En analyse af 22 videnskabelige studier om have og helbred har slået fast, at havearbejde er godt for smidighed, balance og koordination, og man får øget sin kondition og styrke, siger hun ifølge en pressemeddelelse udsendt af Plantorama.

rich-media-1
Havearbejde er godt for smidighed, balance og kondition. Pressefoto.

- Et par aktive timer i haven kan nemt træde i stedet for en tur i fitnesscenteret. Samtidig styrkes den mentale sundhed, siger hun og uddyber:

- Havearbejde er godt mod stress, og man får både motion og dagslys, hvilket stimulerer hjernen og giver en antidepressiv effekt. Sollyset betyder mere D-vitamin, der er godt for humøret, og et videnskabeligt forsøg har tilmed vist, at havearbejde har en anti-stressende effekt, der kan måles i blodets indhold af stresshormonet kortisol.

rich-media-2
Et råd lyder at fordele de tungere opgaver over flere dage for at undgå skader. Pressefoto.

Professorens udmeldinger har fået Plantorama til at komme med nogle gode råd til, hvordan man kan udnytte haven som et træningscenter:

Det første råd er at lade være med at købe en selvkørende robotplæneklipper. Brug i stedet håndskubberen eller den almindelige motordrevne.

- I en normal have med en plæne på 400 kvadratmeter kommer man nemt op på 10.000 skridt i ugen, siger Arne Persson, der er planteekspert i Plantorama.

rich-media-3
Pligterne i haven kan udnyttes til gavn for krop og sjæl. Pressefoto.

Det andet råd lyder på at komme ned på alle fire og trække ukrudtet op med håndkraft.

- Det giver motion at komme op og ned, og man slipper for at bruge kemikalier, siger Arne Persson.

Han råder også til at fordele de tungere projekter som gravning og hækklipning over nogle dage, så man mindsker risikoen for skader og overbelastning.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame