Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Haveselskabet laver grønt til ørerne

Af boa -

  • 105484_1
  • 105484_2
  • 105484_3

Del artiklen:

Populær podcast klæder haveejerne på med viden og konkrete tips til havearbejdet.

Det er sundt at gå i haven, lyder det utvetydigt fra videnskaben. Men hvad er det egentlig, der sker, når vi arbejder med jorden, går en tur i skoven eller i en stille stund tager os tid til at nyde blomsternes skønne dufte?

Det er noget af det, Haveselskabet undersøger i nye afsnit af den populære podcast "Jord under neglene", nemlig "Haveliv gør godt" og "Hjælp naturen, start i haven".

Podcasten blev lanceret sidste år, og der har vist sig stor interesse blandt danske lyttere for at fylde ørerne med grønt. De første tre afsnit er downloadet mere end 6.000 gange og fremhæves netop nu af iTunes i deres såkaldte "News and Noteworthy"-sektion

De største tendenser i haven

De nye afsnit af "Jord under neglene" tager fat på to af de største tendenser i haveverdenen netop nu - sundhed i haven samt klima og biodiversitet. Her allierer Haveselskabets rådgiver Anja Barfod sig med en række fagfolk, og det giver en endnu større forståelse for havelivet, når videnskab kombineres med hands-on-erfaringer, påpeger hun.

- Jeg ved, at jeg bliver lykkelig af at være ude, men fra et videnskabeligt synspunkt ved jeg ikke præcist hvorfor. Det er desværre ikke noget, man lærer på gartnerskolen, og derfor er det en stor øjenåbner for mig, når andre fagpersoner kan fortælle mig, hvordan mennesket og naturen hænger sammen, forklarer Anja Barfod.

Inspiration og motivation

De to nye podcast-afsnit tager ligesom forgængerne hul på meget forskellige hjørner af havelivet.

I "Haveliv gør godt" undersøger Anja Barfod, hvad naturen betyder for vores velbefindende. Hvad sker der ved at gå en tur i skoven i forhold til at sidde med en terapeut på et kontor, og hvad kan sansehaver gøre for beboere på plejehjem? Dufte, lyde og kyssebænke bliver vendt, og til at folde det hele ud får Anja Barfod selskab af direktør i Pej-gruppen Louise Byg Kongsholm, landskabsarkitekt med speciale i sansehaver Helle Nebelong og lektor Dorthe Warning, der forsker i menneskers relation til naturen, samt faglig redaktør i Haveselskabet Louise Møller.

I "Hjælp naturen, start i haven" ser Anja Barfod nærmere på, hvad klimaforandringerne betyder for naturen, og hvad vi kan gøre for den vilde natur og dyreliv. Her forklarer meteorolog og klimatolog Peter Tanev, hvad der er op og ned i klimaets tilstand, og biolog Rikke Milbak fortæller om løsninger til at bevare og tiltrække vild natur og dyreliv. Anja Barfod besøger også hverdagsaktivist og miljøforkæmper Signe Wenneberg, og Haveselskabet havefaglige rådgiver Rie Birk Lauridsen giver tip til, hvordan man selv kan skabe mere biodiversitet i haven.

- Med "Jord under neglene" vil vi gerne skabe inspiration hos lytterne, skabe en viden om havelivet og måske motivere nogle til selv at komme i gang med nye måder at dyrke eller nyde haven på. Man bliver ikke mødt med, at man er et slemt menneske, hvis man for eksempel har en meget friseret have, for det handler netop om at skabe inspiration - ikke at pege fingre ad nogen. Tværtimod, siger Anja Barfod.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame